Europol.

Med tanke på den just overståede folkeafstemning om bl

GSM Ikke angivet,

25/03/2016

Med tanke på den just overståede folkeafstemning om bl.a. det helt uundværlige Europol, hørte jeg noget helt usandsynligt, nemlig af det ubrydelige og højt besungne politisamarbejde beskyldes for at have svigtet.

Belgierne har givet uomtvistelige, aktive terrorister et helle i Belgien, ud fra en myte om, at hvis man gav dem gode forhold og pleasede dem i hoved og røv, så ville de selvfølgelig ikke skide i egen rede, men alene rette deres terrorisme mod Frankrig og nabolandene i øvrigt.

Jeg må også lægge øren til, at tyrkerne udleverer uomtvistelige, aktive terrorister til Europolande som Holland, Beligien og Frankrig, som så blot frigiver disse terrorister med formentlig undskyldning og erstatning.

Og nu står vi udenfor dette livsvigtige politisamarbejde. Vores fremtid og sikkerhed er helt sunket i grus. Hvor er det dog helt forfærdeligt.

Men der er dog gode folk, med de rette holdninger, meninger og god tone, for helvede TONEN, der igen anstrenger sig for at få os reddet fra den sikre undergang, idet jeg i radioen påhørte betragtninger fra journalister og citronmånegnasker om, at nu kunne vi jo ikke længere deltage i dette værdifulde og livreddende politisamarbejde.

Så det vil uden al tvivl gå ad helvede til for os i modsætning til landene i Europol.

Kilde: