Information: Islamisk terrorisme er på retur, mens en højreradikal hvid terrorisme viser sig

Det skræmmende ved terrorangrebet i New Zealand er den tendens, det også afdækker

Claes Theilgaard,

17/03/2019

Det skræmmende ved terrorangrebet i New Zealand er den tendens, det også afdækker. At medens de vestlige efterretningstjenester er ved at få styr på den islamistiske terrorisme, spores en stigning i »radikal hvid ekstremisme«, som den benævnes i rapporterne fra det europæiske politisamarbejde, Europol. Og hvor der er belæg for at tale om et fald i international terrorisme – primært som en følge af nedkæmpelsen af IS – konstaterer Europol stigende højreradikal terror i især Frankrig, Tyskland og Storbritannien.