At være forhadt af ‘Asyl til alle’-folket rækker som en skrædder i helvedet.
Eva Agnete Selsing kommenterer i Berlingske – Inger Støjberg hjælper os ikke.
“Inger Støjberg er et problem for os, der er enige i hendes mange stærke udtalelser.
Tillad mig at forklare: Som udIændinge- og integratlonsminister har hun Danmarks sværeste job. En uriaspost, et let bytte for enhver frådende kulturradikaler med hang til opløsning, oplagt hadeperson for den del af nationen, der ikke kerer sig om hverken fædreland, fred eller fremtid. En på alle måder udsat position. Så langt er jeg med hende, og hun håndterer den permanente shitstorm, der følger med jobbet, så afdæmpet og værdigt, som man kunne forestille sig det.
Der er mange, der synes det samme. Det ser vi ikke mindst i undersøgelser af politikeres popularitet, hvor Inger ligger højt, ja, faktisk nummer 1 i den seneste af slagsen. Danskerne er vilde med hendes sympatiske udstråling og markante udmeldinger.
… Faktum er, desværre, at Inger Støjberg ingen positiv forskel gør. I bedste fald. De store ord efterfølges ikke af virksom politisk handling. Det er altid en gratis omgang. Fra symbolpolitik som den pinlige og ligegyldige smykkelov, over nysseligt koreograferet harceleren over typer som Gimi Levakovic, og til de halvmånedlige, småskrappe opdateringer om ’sådan gør vi altså i Danmark’ på de sociale medier. Når dagen er omme, er Levakovic en fri mand og enhver, der sætter sin fod på dansk jord, har ret til asyIbehandling.
… Inger mimer den handling, regeringen ikke vil give os. På den måde er hun et blændværk. … Vi forledes, med Inger, til at tro, at der sidder mennesker i Venstre, i regeringen, som faktisk handler for at beskytte Danmark i disse folkevandringstider.”
