Vor tids stalinister

Man er som læser vidne til, at musIimske- eller mellemøstlige lndvandreres racisme mod ikke-musIimer – andre lndvandrere og danskere generelt eller...

Ikke angivet Ikke angivet,

07/05/2016

Man er som læser vidne til, at musIimske- eller mellemøstlige lndvandreres racisme mod ikke-musIimer – andre lndvandrere og danskere generelt eller seksuelle mindretal – promoveres af medierne derved, at den med forsæt skjules.

I 2008 kulminerede den såkaldte »Grønlænderjagt« i Gellerupparken ved Aarhus med, at ti grønlandske familier i al hast måtte hjælpes ud fra området af politiet efter i årevis at have været forfulgt af musIimske unge.

De grønlandske beboere blev bogstaveligt overdænget med stenkast, tæsket og mobbet ud af deres hjem. Denne chikane blev klart deklareret som racisme med opfordringer om at flytte og rejse hjem til Grønland. Det grønlandske fodboldhold blev overdænget med stenkast, når man spillede om søndagen, mindre børn blev overdænget med stenkast på legepladsen, når forældre var der med dem. Og den grønlandske nationalfest 21. juni blev overdænget med sten flere gange.

Dertil kom, at også enkelte grønlændere blev overfaldet uden grund og uden varsel i området. Det kunne ske hvor som helst, på en af stierne eller på vej til bussen fra Gellerup, eller ved de enkeltes hjem, hvor man formente dem adgang ved at afspærre opgangen. Denne racistiske voldschikane stod på i tre år, inden grønlænderne gav op og blev evakueret.

Men hvad sker der, når en sådan historie, der under andre omstændigheder, f.eks. med etnisk danske voldsmænd, ville vække et ramaskrig i ikke blot Danmark, men også Europa, bliver ignoreret af mainstreammedierne?

Så forsvinder historien, hvis fortielse og mørklægning ingen kan holdes ansvarlig for. I betragtning af, at uddrivelsen og voldskampagnen mod grønlænderne i Gellerup kun kan defineres som entydig etnisk udrensning, og på mange måder er meget sammenlignelig med fortilfælde fra Balkan i begyndelsen af 1990erne, så er det måske ikke for meget at karakterisere denne kulmination på filtreringen i medierne som en journalistisk skandale.

Alt tyder på, at fortielsen er en del af det større mønster i medierne med moralistisk og filantropisk filtrering og mørklægning. Det er et fænomen, der som sådan først er dukket op som et emne i sig selv, der nu åbent drøftes i medierne efter begivenhederne i Köln nytårsnat, hvor man først mørklagde begivenhederne, siden præsenterede dem filtreret for til sidst at give helt op og fortælle sandheden. Omdrejningspunktet er naturligvis musIimske og meIIemøstlige lndvandrerkulturers voldelige racisme.