På Arken vil de gerne lave en udstilling med Picasso. Samtidig vil de skabe en fortælling om Picassos stærke kvinder, der lader dem bade lidt i den store kunstners rampelys. Et forsøg der ikke kan andet, end at virke en smule anstrengt.
Arkens udstilling kan ikke beslutte sig for, om den helst vil handle om kvinderne eller Picasso. Derfor lander den et fladt sted i midten.
Mette Frederiksens synes ellers at være fan af Arkens nuværende udstilling, da hun for nogle uger siden besøgte museet i Ishøj og lavede det til et Instagram-opslag på hendes allerede meget fulgte profil @mette. ”For mig er Picasso en af de mest inspirerende kunstnere,” skrev hun. Undertegnede kan kun give hende ret, og det gør vel enhver Picasso-fan glad at se så mange af hans værker samlet på et sted. Men at udstillingen har fået navnet Elsket af Picasso og spinner omkring et tema værende kvinderne i Picassos liv, virker mere som en undskyldning for at tiltrække Picasso-fans, end som en reel fremstilling af de stærke kvinder.
Udstillingen er inddelt i flere perioder, eller faser om man vil, med forskellige af Picassos mest kendte muser. Imidlertid virker det til, at den nærmest klicheagtigere huskeregel ’show it – don’t tell it’ er blevet helt glemt. Udstillingen virker så opsat på at få Picassos kvinder til at være stærke, kloge muser, at det i teksterne mellem malerierne skrives sort på hvidt: ’Hun var en stærk kvinde’ eller lignende vendinger. Det giver fremstillingen af de ellers karismatiske og dygtige kvinder en aura af at være flade stand-ins.
Hvis man går til udstillingen med en forventning om, reelt at forstå og blive klogere på Picassos kvinder, bliver man skuffet. Selv længere inde i udstillingen forbliver fortællingerne om elskerinderne ved det overfladiske, kredsende om romancen, hovedsagligt som følge af udstillingens fraserede forsøg på at binde dem sammen med maleren Picasso, og give dem en smule af hans rampelys. Stik imod udstillings mål om at vise, hvordan kvinderne havde indflydelse på kunstnerens liv og værker, går man fra den med et indtryk af, at alle disse ekstraordinære kvinder endnu engang blot var bipersoner i historien. Man går derfra med en forståelse af, at den som var mest elsket af Picasso, vel nok var Picasso selv. På den måde, kan man jo også blive klogere.
Alligevel synes jeg, at man skal se udstillingen, hvis man er nysgerrig på forholdet mellem kærlighed, erotik og kunst hos Picasso. Beretningen om kvinderne, giver en lyst til at undersøge mere om disse spændende figurer også i tiden inden og efter livet med maleren. Og på den måde, kan den vel sagtens tænde en ny ild hos et Picasso-elskende publikum.
Foto: Pablo Picasso, Nu couché, 1932. Olie på lærred. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019.
Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj. Udstillingen kan ses indtil 23. februar 2020.
