Hassan Preisler skriver om det kongelige teaters mistænkelige afvisning af at opføre de sataniske vers af Salman Rushdie, og han fortæller om den konformitet, der hersker i teaterverdenen, som måske bunder i, at man er bange for at miste sin position, hvis man går imod tidsånden og strømmen i dette miljø. Des højere en position i teaterverdenen, man har opnået, des mere frygter man at miste den, og des mere konform vil man være.