LEDER: I dag er det 18 år siden, at det forfærdelige terrorangreb mod Tvillingetårnene i New York og det amerikanske forsvarsministerium Pentagon fandt sted. Jeg er født i år 2000 er derfor selv for ung til at huske terrorangrebet, men jeg har levet hele mit liv i 9/11’s skygge. For terrorangrebet den 11. september 2001 blev ikke blot startskuddet på en international krig mod islamisme og terrorisme. Den dag i 2001, hvor de to tårne styrtede sammen midt i New York og Pentagon blev torpederet af et fly, blev en omfattende krig mod friheden og vores alle frihedsrettigheder også iværksat.
Siden 9/11 har mange ting ændret sig. Noget af det mest påfaldende, som terrorangrebet og reaktionen på det har ført med sig, er den stadigt stigende statslige overvågning, som nu ånder borgere i såvel USA som resten af verden i nakken døgnet rundt.
En sådan overvågning vil altid være en trussel mod den enkeltes ret til privatliv og derfor bør enhver demokratisk stat forsøge at begrænse overvågningen af sine borgere så meget som muligt. Med 9/11 kom dog en fælles fjende i islamisk terrorisme, og denne fjende har kunne retfærdiggøre en tiltagende overvågning, da den er sket ”i en større sags tjeneste” eller af hensyn til ”nationens sikkerhed”.
Overvågningen sker af en god grund: man vil undgå fremtidige terrorangreb. Det kan alle være indforståede med. Men at man derfor blot bør lade stå til og overvågningen tiltage, så længe man ikke selv er terrorist, er dybt misforstået. Ikke alene er selve overvågningen en krænkelse af vores frihed og borgerrettigheder, den fører også en række andre krænkelser af friheden med sig.
Når en stat overvåger sine borgere, er det altid med det ultimative mål om at kontrollere, fange lovovertrædelser og eventuelt retsforfølge. Er overvågningen først på plads, har man hurtigt oplysninger nok om borgernes gøren og laden til at kunne straffe alle, der f.eks. ytrer sig forkert eller opholdt sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Overvågningens følgesygdom kan blive frihedsrettighedernes død.
Den såkaldte frie verden er efter 9/11 ikke så fri, som den var engang. USA står dog stadig som ledestjernen vi andre følger efter. Når USA er villig til at smide friheden overbord i kampen imod terror, er friheden de facto døende i resten af den vestlige verden også.
I 18 år har vi levet i en verden, hvor billederne af de styrtende tårne er blevet brugt til at retfærdiggøre en stadigt værre krænkelse af vores frihed. De næste 18 år bør bruges på at rulle denne udvikling tilbage så meget, som det overhovedet er muligt. Det er en svær balancegang mellem frihed og sikkerhed, men ingen har nogensinde sagt at det er nemt at kæmpe for friheden.
