Leder: Religiøs tvang

Slettet Bruger,

13/12/2007

Danmark er et land, der bygger på et kristent værdigrundlag, og derfor er det tilsyneladende tilladt, at tvinge mennesker, der ikke ser sig selv som kristne, i kirke. Det mener man i hvert fald på Nørremarksskolen i Vejle, hvor man har gjort deltagelse i skolens julegudstjeneste obligatorisk.

I Danmark er der et stort antal muslimer, og som vi bl.a så under muhammed-krisen, føler dele af denne befolkningsgruppe, at de har et krav på et særligt religiøst hensyn. Kravet bunder i en ømskindethed overfor deres religion, som man ikke finder hos kristne. Dette særlige krav er heldigvis ikke noget danskerne over en bred kam, tager særligt alvorligt. Danskerne er traditionelt set ikke et folkefærd, der finder sig få fortalt, hvad de skal sige og gøre.

Sagen om Nørremarksskolen vil helt sikkert blive opfattet som endnu et urimeligt muslimsk krav om at vise en særlig respekt for Islam. Men det har ikke noget med sagen at gøre.

Sagen er snarere, at man vil have ikke-kristne, hvad enten de tror på noget andet eller er ateister eller agnostikere, til at tage et særligt hensyn til landets kristne traditioner.

Man kan selvfølgelig ikke tillade sig at påføre andre mennesker sine religiøse ritualer, og havde det været en ikke-religiøs etnisk dansker, der havde brokket sig og nægtet at sende sine børn i kirke, var der ingen der havde løftet et øjenbryn.

Man skal have lov til at tro på lige hvad man vil, men man skal også have lov til ikke at tro, eller tro på noget andet end flertallet.

Kilde: