LEDER: I weekenden afholdt Venstre sit længe ventede landsmøde i Herning. Her skulle et propfyldt konferencecenter blandt andet sige farvel til den slagne eksformand Lars Løkke Rasmussen og den om muligt endnu mere slagne eksnæstformand Kristian Jensen. Men udover afskeden med det tidligere formandskab, var det også ventet, at det nye formandskab med Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg ville melde ud med en mere klar politisk linje, der kan tegne Venstre fremover. Det lod dog vente på sig med sådanne klare udmeldinger – og det kan vise sig at være enormt klogt.
For selvom Ellemann allerede nu har mødt kritik for sin noget uklare tale, hvor han ikke turde komme meget væk fra de klassiske Venstre-paroler som at ”det skal kunne betale sig at arbejde” og de hurtige drengerøvs-agtige vittigheder, kan han meget vel have fat i den lange ende.
Alt andet lige ville en pludseligt ændret kurs og meget kontante politiske udmeldinger på nuværende tidspunkt i virkeligheden være grelt malplacerede. Man skal huske på, at det ikke er længe siden, at Venstre var i et historisk slemt stormvejr foranlediget af en bitter magtkamp mellem Løkke og Jensen.
Venstre og den blå blok, de skal agere anfører for, er stadigt splittet på flere områder. Særligt udlændingepolitikken er et stridsområde, som også formands- og næstformandstalen på landsmødet i Herning viste. Ellemann så sig nødsaget til at give en subtil udlændingepolitisk stikpille til en Støjberg, der ikke lod til at ville rykke sig.
Når Ellemann og Støjberg planlægger en Danmarksturné rundt i Venstres bagland, inden de går i gang med genrejsningen af partiet, er det derfor blot rettidig omhu. Det kan virke en smule tamt, at det nye formandskab endnu ikke er trådt rigtigt i karakter, og de kan da heller ikke lade tingene vente på sig hele vejen ind i 2020 og videre endnu, men for nu er det et klogt træk at slå koldt vand i blodet.
Os, der følger med i politik fra sidelinjen som nyhedsforbrugere og -formidlere kan godt have en tendens til at ønske, at tingene går hurtigt. Vi vil gerne underholdes, og vi vil fremfor alt ikke have stilstand. Derfor kan vi komme til at undervurdere værdien af en gennemtænkt, rolig politisk eksekvering som den, Ellemann og Støjberg er i gang med.
Man skal ikke undervurdere Jakob Ellemann-Jensen og bestemt heller ikke Inger Støjberg. Selvom førstnævnte ikke har vist sig leveringsdygtig i meget andet end skæve smil og hurtige punchlines, kan han sagtens udvikle sig til mere. Sidstnævnte har måske et problem i sin konfrontatoriske stil, og kan se sig nødsaget til at pakke Muhammedtegningerne væk i en større sags tjeneste, men det er bestemt ikke usandsynligt, at Ellemann og Støjberg alligevel kan gå op i en højere enhed. Det umage par har i hvert fald til dags dato ikke slået sig så meget på hinanden, som man ellers kunne forvente.
Det lange, seje træk er det, blå blok har behov for. Både Venstre og de øvrige partier er simpelthen for splittede – både internt og partierne imellem – til at man kan bygge et troværdigt regeringsprojekt i øjeblikket. Så er det måske i virkeligheden bedre at bygge et solid fundament for at vende stærkt tilbage, når tiden er inde – også selvom det først bliver om otte år.
Til den tid, når blå blok igen kan overtage regeringsmagten, kan vi så kun håbe, at Ellemann tør være borgerlig – måske endda liberal – for det er der akut behov for. Indtil nu har der dog været mangel på borgerlig viljestyrke fra Ellemann. Lad os håbe, at det ændrer sig.
