LEDER: Nogle danske fagforeningsbosser har i et par dage været ude og sige, at de pensionskasser, som de sidder i bestyrelsen hos, gerne vil købe den ejerandel, som er til salg hos energivirksomheden DONG. De har også sagt, at de er villige til at betale samme pris, som den internationale investeringsbank Goldman Sachs har budt.
Men det var bare fis.
Fagforeningsbosserne har slet ikke regnet på, om deres pensionsselskaber kan tjene penge på sådan en handel. Om de overhovedet har de samme evner til at føre DONG frem til en succesfuld børsnotering, som Goldman Sachs har, og om pensionsselskaberne derfor vil kunne forrente deres investering lige så succesrigt, som folkene hos Goldman Sachs forventer, at de kan.
Det kom frem mandag eftermiddag, da fagforeningsbosserne blev undsagt af andre bestyrelsesmedlemmer i pensionsselskaberne.
"Det er ikke noget, vi har set på i en bredere kreds. Det var noget, der opstod torsdag, hvor Henning Pedersen var så venlig at ringe til mig og forklare, at man politisk ønsker at diskutere et alternativt tilbud," lød således svaret fra formanen for pensionskassen PBU, Hans Peter Geil.
Næstformand Henning Pedersen, som også er fagforeningsformand i BUPL, havde ellers forinden hævdet, at pensionskassen var villig til - sammen med andre - at skyde lige så mange penge i DONG som Goldman Sachs.
Lignende undsigelser af de storskrydende fagforeningsbosser Dennis Kristensen fra FOA, Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd og Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening kunne man høre fra Pensam, PKA og Lærernes Pension.
En sådan lallende amatørisme fra mennesker, som via bestyrelsesposter er sat til at bestyre milliarder af pensionskroner, skal man have oplevet for at tro på. Al snakken var så blot løse påstande om villighed til at bruge af medlemmernes penge på investeringer, som man, da det kom til stykket, ikke havde regnet det mindste på. Alene for at markere sig i en politisk diskussion.
Troværdigheden i de pågældende pensionskasser har lidt et alvorligt knæk. Mulige kommende samarbejdspartnere må tænke sig om en ekstra gang, inden de laver aftaler med disse højtråbende klovne. Medlemmerne må overveje, om de virkelig kan have tillid til, at den slags mennesker vil bestyre deres opsparing med henblik på at skaffe det størst mulige afkast. Eller om de i stedet vil bruge af pengene til politisk tant og fjas som dette.
Det er rystende.
