LEDER: Opstandelsen over Zoos slagtning af en ung giraf er stor, både herhjemme og i udlandet. Det er et mærkeligt fænomen:
Nu afdøde Marius kunne ikke bruges i de zoologiske havers internationale avlsprogram, så han blev skudt med en kugle gennem hjernen uden nogensinde at opdage noget. Herefter blev giraffen parteret, så de besøgende børn i Zoo og seere på tv-skærmene kunne lære noget af det, og de første stykker af kroppen blev serveret for løverne og også for isbjørnene, som fik sig en eksotisk frokost den dag.
Hvorfor hidse sig op over det?
Løverne skal jo også have noget at leve af, og det samme med isbjørnene. Får de ikke giraf, så skal de have ko eller sæl eller fisk, for kød må der til, hvis man gerne vil have rovdyr i verden og i Zoo. Hvad forestiller girafvennerne sig? At rovdyrene skal sulte ihjel? Eller er det bare bedre, at de spiser dyr, som ikke har fine mørke felter på en lys pels og en lang hals?
Mennesket kunne selvfølgelig også igangsætte en mission for rovdyrenes udryddelse. Sammenlignet med deres måde at aflive byttedyr på er en halalslagtning jo det rene svir, så det ville gøre en ende på megen lidelse, hvis der ikke var flere rovdyr på kloden.
Og nu vi er i gang, er det så ikke også synd, at så mange dyr skal være udenfor i kulden om vinteren? Mange, især fugle, dør endda i frosten. Måske skulle vi gøre en ende på deres lidelser én gang for alle og få dem gelejdet til fugleparadis på en mere human måde. Der må kunne lægges nogle giftige frø ud på foderbrætterne.
Tilbage til virkeligheden.
Marius havde et godt liv med rigelig mad, rindende vand og beskyttelse mod rovdyr. En dag fik han skudt en kugle gennem hovedet og blev verdenskendt som løve- og isbjørnefoder. Ikke så skidt endda for en giraf.
