Thomas Frederiksen har for år tilbage blogget på 180Grader, og nu er han tilbage med sine skarpe indlæg om især kommunale og lokalpolitiske forhold. Thomas er 35 år, formand for LA Lyngby-Taarbæk, cand.scient.pol. og gift. Han har været lokalpolitisk aktiv på bestyrelses- og kandidatniveau i mange år, og var ligeledes folketingskandidat i 2011.
I sit første indlæg på 180Grader i denne omgang skriver han om kommunalt selvstyre og gennemsigtighed i kommunale beslutninger.
Folkevalgte forsamlinger skal have reel magt, og vælgerne skal nemt kunne definere på hvilke områder de kan stille de folkevalgte til ansvar. Banalt? Ja! Men det er en overvejelse værd om dette princip er for nedadgående i landets kommunalbestyrelser, eller med andre ord om det kommunale selvstyre er under (yderligere) pres i disse år. Det er min opfattelse at dette er tilfældet, men det er ikke alene Christiansborg der bærer ansvaret herfor. Også lokalpolitikerne selv har det med, at omfavne øget statslig centralisering og (dermed) mindske deres eget ansvar. Såvel Christiansborg som lokalpolitikerne har mulighed for at øge gennemsigtigheden og placere ansvaret.
Det nuværende blame-game-regime gør det modsatte og øger formentlig politikerleden såvel lokalt som nationalt. At også EU i høj grad påvirker lokalpolitikernes råderum gør kun behovet for gennemskuelighed mellem de forskellige niveauer mere påtrængende.
Christiansborg skal på banen hvis det kommunale selvstyre skal forbedres, men det er også på sin plads at løfte pegefingeren overfor de lokalpolitikere der jubler over eksempelvis statslige minimumsnormeringer. I realiteten agitere de for at mindske deres egen indflydelse, og som tidligere nævnt, bør man ikke være blind for at politikere på alle niveauer til tider ønsker at sende aben videre, men det virker alligevel besynderligt, at man som lokalpolitiker ligefrem glæder sig over mindre lokalpolitisk indflydelse. Hvis udviklingen fortsætter, hvad skal lokalpolitikerne så gå til valg på? Og hvorfor skal vælgerne interessere sig for det? Hvis det meste af beslutningskompetencen alligevel er udliciteret til Slotsholmen og Bruxelles.
Tager man det kommunale selvstyre alvorligt, er det på tide at både nationale og lokale politikere handler derefter. Først og fremmest bør det på alle tænkelige måder gøres klart for vælgerne hvilket politisk niveau der har ansvaret for hvad. Og samtidig er det afgørende at Christiansborg ikke skaber yderligere centralisering, og at lokalpolitikerne ikke bakker op hvis Christiansborg alligevel gør det. Også selvom de isoleret set er enig på det enkelte område. Vil man have ansvaret må man sige nej til yderligere centralisering! Dernæst må vi på den lange bane overveje reformer eksempelvis i retning af den schweiziske model.
