LEDER: Schweiz er en succes. Schweizerne er cirka lige så lykkelige som danskerne, men de er rigere, flere er i beskæftigelse, færre er arbejdsløse, børnene lærer mere i skolen, sundhedssystemet er bedre, og der er mindre kriminaliet. Det viser en sammenligning af de to lande, som fem anerkendte danske og schweiziske samfundsforskere har stået bag.
I Danmark er skattetrykket, altså den andel af økonomien, som de, der tjener pengene, ikke selv må bestemme over, men som snuppes af det offentlige, på 48 procent af BNP. I Schweiz er skattetrykket på blot 28 procent af BNP.
Det burde interessere alle.
Skat er ikke noget gode i sig selv. Skat, dette at konfiskere andre folks penge til forbrug i den offentlige sektor, kan højst være et nødvendigt onde for at sikre nogle tilstande - f.eks. lov og orden, forsvar og omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv - som man ellers ikke mener kan tilvejebringes. Og i Schweiz kan man altså nøjes med at opkræve 28 procent af borgere og virksomheders indkomst mod 48 procent i Danmark, uden at man af den grund kan sige, at Schweiz er et dårligere land at leve i - tværtimod, måske endda.
Så den ekstra skattebetaling får vi i Danmark ikke et ekstra godt samfund ud af. Det tyder på, at vi på en eller anden måde har indrettet os dummere i Danmark, end schweizerne har i Schweiz.
En af forklaringerne er tilsyneladende, at schweizerne i højere grad anspores til at gøre en indsats for at klare sig selv og sikre sig med forsikringer, end danskerne gør. Eller som forskerne konkluderer:
"Mange danskere tænker spontant, når de hører om den måde at organisere sig på, at det må betyde, at de fattigste schweizere falder ud af systemet og bliver ladt i stikken, mens de rige og velbjærgede haster forbi. Sådan er det imidlertid ikke. Den schweiziske stat træder til, som en sidste instans, hvis det er nødvendigt. Det er det dog for langt færre schweizere end danskere. Schweizerne er med andre ord bedre til at sørge for sig selv."
