LEDER:
På kun godt to år har:
* Skatteministeriet haft fire ministre
* Udenrigsministeriet haft tre ministre
* Udviklingsministeriet haft tre ministre
* Socialministeriet haft tre ministre
* Fødevareministeriet haft tre ministre
* Transportministeriet haft tre ministre
* Erhvervsministeriet haft tre ministre
* Europaministeriet haft tre ministre
Og yderligere otte ministeriet har haft to ministre. Det er selvfølgelig en god måde at fordele ministeroplevelsen til flest muligt på og måske også til at maksimere udbetalingen af såkaldte "ventepenge" til afgåede ministre, men politik kan ministrene ikke nå at føre.
For først skal en minister jo sætte sig ind i sit ministerium, finde ud af hvilke embedsmænd, som kan hjælpe ministeren med at gennemføre sin politik, og så skal politikken modnes ved fremskaffelse af de nødvendige tal og påvirkning af den offentlige debat, og inden man får set sig om og er kommet halvt ind i den proces, så skal ministeren afsted til et andet ministerium eller tilbage til Folketinget.
Derfor er de hyppige ministerskift ikke alene udtryk for en regeringsledelse, som har store problemer med at bestemme sig med hensyn til personsammensætningen. Det er også en regeringsledelse, som ikke bekymrer sig stort om at få en bestemt politik igennem.
I stedet læner Thorning & Co. sig op af embedsmændene, der har glade dage med alle de nybegyndere, som de hele tiden skal oplære og socialisere ind i ministeriets måde at gøre tingene på, inden ministrene når til det punkt, hvor de har overskud til at gennemtrumfe egen politik, for det punkt nås slet ikke - nye udfordringer kalder forinden.
Man kan gøre sig umage, men det er stadig svært at finde noget positivt at sige om Helle Thorning-Schmidts regeringer. Intet, som de gør, burde ikke kunne gøres betydeligt bedre af andre.
