Vi skal forberede os på et socialdemokratisk tusindårsrige

LEDER: I dag fik rygtebørsen valuta for pengene, da Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund gjorde brug af deres exit fra Liberal Alliance...

Claes Kirkeby Theilgaard,

07/11/2019

LEDER: I dag fik rygtebørsen valuta for pengene, da Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund gjorde brug af deres exit fra Liberal Alliance og officielt annoncerede deres nye parti. ”Fremad” er navnet, og med det nye parti vil duoen af tidligere LA-profiler skubbe det borgerlige Danmark i en mere ”værdiliberal” retning, væk fra den ”nationalkonservative” indflydelse, som de efter valget har tordnet imod. Endnu fortaber partiets politiske projekt sig i tågerne, men allerede fra start er én ting tydeligt: vi skal til at forberede os på det socialdemokratiske tusindårsrige.

I øjeblikket er den borgerlige lejr splittet, og partierne stikker i alle retninger. Venstre, blå bloks trofaste anfører, er kun lige kommet ud af et rodet magtopgør, og det er svært at ane en seriøs, samlet borgerlig opposition.

Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen må virkelig sidde og gnide sig i hænderne for tiden, for hendes borgerlige modstandere gør det ganske nemt for hende at bevare pladsen i statsministerstolen.

Med partiet Fremad er der nu seks borgerlige partier i Folketinget. Fremad får nemlig Simon Emils mandat, mens Liberal Alliance beholder sine tre resterende. Dertil kommer det tredje borgerlige lilleputparti Nye Borgerlige med fire mandater, inden vi bevæger os op forbi de større partier Konservative og Dansk Folkeparti mod oppositionslederen Venstre, der næsten kan hamle op med Socialdemokratiets 50 fuldfede mandater.

Sammenlignet hermed er venstrefløjen bestående af fire partier, alle af anseelig størrelse, og så et forvirret Alternativet, der ikke rigtigt får sagt hverken til eller fra.

Udenfor Christiansborg står yderlige tre andre borgerlige partier og banker på: Kristendemokraterne, Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs. Med ni borgerlige partier i alt og en svækket oppositionsleder, bliver det endog meget svært at samle tropperne i kampen mod de røde tropper.

Til folketingsvalget i år var der et rekordstort stemmespild, og det var det borgerlige Danmark, det gik udover. Fuldt berettiget har flere i dag udtrykt bekymring for, om det borgerlige stemmespild også til næste valg vil nå nye højder. Noget kunne godt tyde på det.

Medmindre Fremad overrasker alt og alle, kan vi til næste valg stå med fire – måske fem eller seks – borgerlige partier, der alle skal i boksekamp mod spærregrænsen. Flere af dem kommer til at tabe den kamp. Det er givet på forhånd. Som det ser ud nu, kan kun Venstre, Konservative og DF for alvor føle sig sikre.

Især kan der sættes spørgsmålstegn ved, om Simon Emils nye partiprojekt kan adskille sig fra især Radikale Venstre, hvor den nyslåede partiformand tidligere har huseret. Når partiet Fremads politiske projekt endnu ikke er meget andet end paroler om et Liberal Alliance og borgerligt Danmark ramt af nationalkonservatisme, skal projektet i høj grad bæres frem af de to partistifteres personlige karisma. Om de kan lykkedes med det, kan der kun herske tvivl om.

Med så stort et potentiale for et fuldstændigt vanvittigt borgerligt stemmespild, ser det lyst ud for socialdemokraterne og deres medsammensvorne.  

I 1980’erne var det venstrefløjen, der var sprængt i adskillige småpartier, og Konservative, der med Schlüter i spidsen løb med regeringsmagten. I det næste årti – eller mere til – kan det ende med at være højrefløjen, der er sprængt i stykker og Socialdemokraterne med Mette Frederiksen i spidsen, der får lov at styre Danmark mod et socialdemokratisk tusindårsrige.