Frygtede at blive stemplet som venstreorienteret

Ifølge menighedsbladet (bag betalingsmur) frygtede DR at blive stemplet som venstreorienteret

Ino Overgaard Olsen,

15/12/2017

Ifølge menighedsbladet (bag betalingsmur) frygtede DR at blive stemplet som venstreorienteret. Det drejer sig selvfølgelig om den efter sigende talentløse, nu skrottede julekalender på DR.

Men hvorfor i alverden skulle DR frygte at blive stemplet som venstreorienteret? Jeg kan kun finde ét svar: Fordi DR er venstreorienteret, og fordi julekalenderen gjorde det åbenlyst for selv Maren i Kæret, og ikke mindst for de politikere som man i det nye år skal forhandle medieforlig med.

Hvis menigmand havde haft opfattelsen af at DR var et politisk højreorienteret medie, så havde en venstreorienteret julekalender jo været det pureste guldvand på mediemøllen. Ikke sandt?

Og havde vi troet på at DR var et politisk neutralt medie, så kunne et enkelt års venstreorienteret julekalender jo bare afbalancere tidligere års højreorienterede julekalendere som fx .... 

Hvornår f... var det nu det var?