Martin Ågerup: DR bidrager til en socialistisk og misvisende fortælling om ulighed

I forgårs den 19.08 bragte DR en artikel med titlen ”Uligheden stiger: På ti år er toppen stukket af med over 5.000 kroner om måneden”. Her har DR-journalisterne kigget på de seneste tal over indkomster fra Danmarks Statistik og sammenlignet dem med tal fra 2008, og ifølge dem er konklusionen klar: toppen stikker af fra bunden og uligheden stiger. For mens lavindkomstgrupperne kravler af sted, skyder topindkomsterne i vejret, mener DR at kunne konkludere.

DR’s vinkling af historien har dog vist sig ikke helt at holde vand, og kort tid efter udgivelsen af artiklen var CEPOS ude med en kritik og irettesættelse. Sidenhen har bl.a. politikere fra Liberal Alliance også meldt sig i koret af kritikere, herunder partileder Alex Vanopslagh, der i en Facebook-video kom med en kritik af DR.

Ifølge Martin Ågerup, der er direktør for CEPOS, bidrager DR med deres artikel til en misvisende, socialistisk fortælling om ulighed, mens tallene fortæller en helt anden historie, end den, DR gør.

”Danmarks Radio giver indtryk af, at de har set på, hvordan det er gået de velhavende og dem med lavest indkomst i løbet af de sidste 10 år siden 2008. Det er misvisende. For det er ikke det, de har gjort. De har taget nogle tal fra Danmarks Statistik der viser, hvor meget, man skal tjene for at tilhøre de 10% fattigste i 2008 og så ser de på, hvor meget man skal tjene i 2017 for at tilhøre de 10% fattigste. Men det siger jo ikke noget om, hvordan det er gået de mennesker, der var blandt de 10% fattigste i 2008”, siger Martin Ågerup.

CEPOS har til gengæld valgt at følge personerne med de højeste indkomster over tid, og ifølge deres opgørelse har disse personer kun haft en indkomstfremgang på 1% fra 2008 til 2017. Samtidig har de personer, der I 2008 befandt sig i den laveste indkomstgruppe oplevet en indkomstfremgang på 132%.


”Der er jo ikke noget galt med at lave den måling, som DR laver. Så skal man bare være åben om, at det er det, man gør”, siger Ågerup og tilføjer: ”Så der er intet galt i at lave den statistik: hvis man er interesseret i at se, hvordan indkomstfordelingen i Danmark er sådan generelt, hvor ligger bunden og hvor toppen, så er det jo interessant. Men man kan ikke deraf udlede noget om, at der er nogen der stikker af, som de skriver. Det er forkert”.

DR’s artikel lægger sig i slipstrømmen på en større debat om ulighed, som har taget til i styrke i de senere år. Tidligere i år kørte fagforeningen 3F en stor kampagne om, at ”uligheden er blevet uanstændig”. De ønskede sig tilbage til 1992: ”Kampagnen tager udgangspunkt i en tid, hvor vi var mere lige end nu, og hvor vi stod mere sammen side om side. I dag går det ned af bakke. De rigeste har fået flere penge mellem hænderne, og de fattigste har fået færre”. (https://www.3f.dk/industri-vestegnen/aktuelt/nyheder/kampagne--ogdeter)

3F er ikke alene om at se den økonomiske ulighed som et problem i sig selv, og mange politikere har også talt om behovet for at komme uligheden til livs.

180grader: Hvorfor skal ulighed ofte fremhæves som et problem i sig selv? Er det et problem, eller kan ulighed være noget godt?

”Ja, det har jeg skrevet en hel bog om for mange år siden. Det, som DR sådan set gør her er, at de – bevidst eller ubevidst – fremmer en bestemt måde at opfatte, hvordan samfundet fungerer på. Man fremmer opfattelsen om, at måden man gør tilværelsen lettere for folk med lave indkomster, det er ved at tage fra nogle med høje indkomster. Man siger: ”det er kun de rige, der får gavn af velstandsstigning, og den eneste måde at gøre livet bedre for dem med lave indkomster er at tage nogle penge fra de rige og give til de fattige”. Så det er sådan set en historie om omfordeling – det er en socialistisk fortælling, de fremmer. Hvorimod hvis man tager det take på det, som jeg har taget og i stedet vælger at følge mennesker over tid, så er man inde i en helt anden fortælling. Så handler det om, at mennesker kan forbedre deres egen situation”, svarer Ågerup.

Han fortsætter: ”Det er to vidt forskellige historier: den ene er en socialistisk og den anden er en borgerlig. I det her tilfælde, der fremmer DR en socialistisk måde at se verden på, fordi de vælger at bruge tallene på den måde og fordi de lægger dem frem på en misvisende facon. Så det er en kritik, og det oplever vi af meget af ulighedsdebatten”.

Spørger man Martin Ågerup, er ulighed principielt set hverken godt eller skidt. Det hele handler om at se på årsagerne til uligheden.

Han anvender en fodboldmetafor til at forklare hvorfor: ”Det er ikke sådan, at fordi det ene hold i fodbold vinder, så er det uretfærdigt. Det vil man kun sige, hvis der er tale om at dommeren f.eks. har været partisk. På samme måde på markedet: der bliver man nødt til at se på, hvad det er for en proces, der fører til ulighed”.

Når snakken falder på ulighed, er løsningen, der gang på gang lyder fra den mere socialistiske ende af det politiske spektrum, at vi skal omfordele mere for at bekæmpe uligheden. Dette mener Ågerup er en fuldstændigt forkert tilgang til uligheden i samfundet.

”Man bliver nødt til at se på, om vi lever i et samfund, hvor vi generelt set har et velfungerende marked og i det omfang, man mener, at vi har en uretfærdig ulighed, så bør vejen frem være at få markedet og konkurrencen til at fungere bedre. Løsningen bør ikke være at omfordele fra alle, hvad enten de er kommet retmæssigt eller uretmæssigt til deres velstand. Er folk kommet uretmæssigt til deres velstand, så er det ikke skat, der er svaret. Så er svaret at bruge retssystemet til at komme efter dem”.

180grader: I DR’s artikel går Jørgen Goul Andersen, professor i Statskundskab på Aalborg Universitet, så langt som til at sige, at ”vi begynder at få en underklasse, som vi ikke tidligere har haft i Danmark” på grund af den stigende ulighed. Hvad mener du om det?

”Det mener jeg ikke er korrekt. I 1970’erne og 1980’erne byggede vi en kæmpe underklasse op i Danmark. Den bestod af mennesker, som ganske vist modtog nogle forholdsvist generøse ydelser, men som var fuldstændigt udenfor samfundet. Der opstod enormt store problemer med alkohol- og narkomisbrug og alle mulige andre sociale problemer, fordi hundredtusindvis af mennesker var udenfor arbejdsmarkedet. Vi havde på et tidspunkt en ledighed i Danmark på 300.000, selv i højkonjunkturer. Altså omkring 10% af arbejdsstyrken. Så velfærdsstaten har skabt en meget stor underklasse, og vi har brugt meget af tiden fra begyndelsen af 1990’erne og frem på at løse det problem, og det er faktisk gået meget godt. Nu har vi så en pænt stor indvandring, og vi er ikke ret gode til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, og det er ved at skabe nye problemer i retning af en underklasse. Det er værd at fokusere på, hvordan man får flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet”.

Snakken om en større kløft mellem dem med lave indkomster og dem med højere har til alle tider været et varmt emne blandt forskellige politikere. Senest så vi det bl.a. med noget så mærkværdigt som debatten om forbud foie gras. Her lykkedes det Carl Valentin, et nyvalgt folketingsmedlem fra SF, at gøre spørgsmålet om at forbyde foie gras til et spørgsmål om klassekamp.

Således er der mange forskellige måder at bidrage til konflikten mellem top og bund i samfundet og tale klassekampen op. Med deres artikel risikerer DR at puste til ilden i en i forvejen betændt debat om økonomisk ulighed i Danmark, og det er farligt ifølge Martin Ågerup.

180grader: Hvad kan det betyde for Danmark, at man hele tiden skal tale sådan en konflikt her op mellem arbejderklassen og den såkaldte rige elite, der sidder på det hele?

”Jamen, det er farligt. For det første så skaber det jo en myte om, at der er en stor gruppe af os, der er koblet af velstandsudviklingen og dermed så gør man det mindre relevant at øge velstanden i samfundet, fordi man siger at det alligevel kun hjælper de rige. Det passer simpelthen ikke. Det er enormt relevant og det er enormt vigtigt, at vi har fokus på velstandsskabelse og at vi har fokus på, hvordan vi indretter samfundet, så det har fokus på velstandsskabelse. Der er meget der tyder på, at vi er ved at have mistet den evne til at skabe velstand, som vi engang havde. Der har været meget ringe vækstrater siden finanskrisen og faktisk også, når vi går længere tilbage. Der er sket et knæk i velstandsskabelsen i den forkerte retning. Så det flytter fokus fra velstandsskabelse og til omfordeling, og det kan faktisk være endnu værre. Øger man omfordelingen, så hæmmer det væksten og incitamenterne til at forbedre sin egen position i samfundet bliver forringet. Rockwool-fonden har lavet en undersøgelse om det, der ganske vist er fra 2006, men det er stadigvæk illustrativt, synes jeg: de lavede en beregning af, hvor meget det koster i velstand at omfordele en krone ekstra, og afhængigt af, hvordan man gør det, så koster det en tre til fem kroner i tabt velstand at øge omfordelingen med en krone”, afrunder Ågerup.

Som reaktion på DR’s artikel skrev tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance Joachim B. Olsen på Facebook: ”Enten er journalisterne på DR dovne eller også er de vitterligt nogle røde lejesvende. Jeg vælger at tro, at de er dovne, så er der i det mindste håb”. Her på 180grader håber vi også på det sidste.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere