Radio24syv lukker

Efter længere tids politisk tovtrækkeri og et ønske fra især DF om at rykke Radio24Syv ud af København, har radiokanalen valgt at trække stikket og...

Claes Theilgaard,

28/03/2019

Efter længere tids politisk tovtrækkeri og et ønske fra især DF om at rykke Radio24Syv ud af København, har radiokanalen valgt at trække stikket og lukke:

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Berlingske Media.

'Vi havde satset på at udvikle Radio24syv i otte år mere. Men det kræver, at vi kan udvikle forretningen og investere i podcast. Sådan blev det ikke. Det piner mig at sige farvel til så meget talent,« siger Anders Krab-Johansen, koncernchef for Berlingske Media.

Radio24syvs nuværende sendetilladelse udløber den 31. oktober, og det betyder med andre ord, at det er slut med programmer som 'Den korte radioavis', '24syv Morgen', 'Det, vi taler om' og 'Millionærklubben', når kalenderen viser den 1. november.

Sendetilladelsen fra og med den 1. november er dog stadig i udbud, og ifølge Kulturministeriet er der i alt 'fire til fem seriøse foretagender', der har meldt interesse i at byde på kanalen.

Berlingske Media ejer i dag 70 procent af Berlingske People, som har drevet Radio24syv i over syv år.