Røde partier stiller ultimativt klimakrav til blå blok

Tirsdag indledte regeringen klimaforhandlingerne med sine tre støttepartier Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre

Claes Theilgaard,

04/09/2019

Tirsdag indledte regeringen klimaforhandlingerne med sine tre støttepartier Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Her slog den socialdemokratiske klimaminister Dan Jørgensen sammen med støttepartierne fast, at den ambitiøse målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70% i 2030 er et ultimativt krav, som man ikke vil slække på overfor blå blok.

Regeringen har tidligere selv indrømmet, at målet om 70% reduktion er så ambitiøst, at man ikke ved, hvordan det skal indfris. Men det holder dem åbenbart ikke tilbage fra at gøre det til et ultimativt krav i de kommende brede forhandlinger om klima.

”Så derfor uagtet, at der har været borgerlige partier ude at sige, at det er en for høj ambition, og selv om vi gerne vil have dem med, så må vi altså sige, at vi kommer ikke til at give os på det”, siger ministeren til Ritzau.


Foto: Markus Spiske