SF-profil hylder kriminelle klimaaktivister

Carl Valentin er nyvalgt folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti og er en fremadstormende profil for partiet, hvis ungdomsafdeling han også ti...

Claes Kirkeby Theilgaard,

14/11/2019

Carl Valentin er nyvalgt folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti og er en fremadstormende profil for partiet, hvis ungdomsafdeling han også tidligere har været formand for. Og så er han tilsyneladende fan af miljøorganisationen Greenpeace og deres kriminelle metoder at bedrive aktivisme på. I et opslag på Facebook hylder han Greenpeace-aktivisters ulovlige indtrængen og hærværk på en svinefarm mellem Holbæk og Ringsted.

"Kæmpe skud ud til aktivister fra Greenpeace Danmark, der i de her dage sætter fokus på konsekvenserne ved Danmarks intensive svineproduktion", skriver Carl Valentin i opslaget.

I opslaget har han brugt et billede af et ulovligt opsat banner på taget af svinefarmen, hvor der står "Stop svineriet". Greenpeace-aktivisterne, der trængte ind på svinefarmen og satte banneret op, er siden blev idømt bødestraf.

Carl Valentin opremser i sit opslag en række af de konsekvenser, der kan være ved svinebrug.

"Den intensive produktion påvirker de borgere, der bor tæt på. Den har enorme konsekvenser for klimaet og ude i verden, hvor Danmark beslaglægger et areael ca. på størrelse med Sjælland, Falster og Bornholm alene til at producere soja, som vi fodrer dyrene med. Og med krav om sølle 0,65 kvadratmeter at udfolde sit liv på, kan man hellere ikke ligefrem påstå, at grisene har et værdigt liv", skriver folketingsmedlemmet.

SF-politikeren håber på en fremtid, hvor der lukkes svinefabrikker og priser sig lykkelig for "ildsjæle som Greenpeace".

"Jeg tror og håber, at vi går en tid i møde, hvor der skal lukkes svinefabrikker. Klimakrisen kræver handling, danskerne er langsomt ved at ændre deres madvaner, og konsekvenserne af den animalske produktion er så småt ved at gå op for folk takket være ildsjæle som Greenpeace, der insisterer på, at et andet Danmark er muligt", afrunder Carl Valentin sit Facebook-opslag.

Carl Valentin afviser over 180Grader at kommentere sagen.

Herunder kan du se en video fra Greenpeaces Facebook-side, hvor der er klip fra aktionen.


Kilde: