Børn betaler prisen for venstrefløjens klima-skrækpropaganda

Politikens artikel handler om børnebøger, der beskriver klimaforandringer på den mest skræmmende måde:I bøger som Ida-Marie Rendtorffs dystopiske t...

LePe -180grader,

23/01/2019

Politikens artikel handler om børnebøger, der beskriver klimaforandringer på den mest skræmmende måde:

I bøger som Ida-Marie Rendtorffs dystopiske trilogi ’Kloden under vand’ eller Malene Sølvstens både realistiske og fantastiske trilogi ’Ravnenes hvisken’ kan større børn selv læse om verdens temperaturstigninger.

Kim Fupz Aakeson bog ’Det hus Jack (og Melissa) byggede’ er illustreret af Lilian Brøgger og egner sig til at blive læst op og snakket om.

I bogen bygger Jack og Melissa et hus, og heldigvis når de at få tag på det, inden styrtregnen kommer, og huset faktisk viser sig at være en slags båd, så de kan flyde på vandet.

Meget korrekt trækker Politiken paralleller til 70'ernes atomkrigs-angst, men ingen stille åbenbart spørgsmålstegn ved det rimelige i at man bruger børns frygt som et våben i klimadebatten.

Man kan sammenligne det med dengang, Margrete Brun Hansen var barn i 50’erne. På det tidspunkt talte ingen om klimaforandringer, frygt for polernes smeltning eller nødvendigheden af at begrænse CO2-udslip.

»Da jeg voksede op, var jeg så bange for krig. Jeg var bange for, at russerne ville bombe os, så vi ville blive en russisk stat. Dengang var man nok ikke så gode til at tale med børn, som man er i dag«.

I 70’erne var det atomkraft og atomkrig, mange børn var bange for.