Det ekstreme vejr, der bliver væk.

DMI har ført en liste over alle storme i Danmark og deres styrke siden 1891. Indekseres denne stormliste således, at storme i kategori 4 tælles dobbelt og kategori 3 og 2 tilsvarende mindre, fremkommer et stormindex, der på ingen måde viser tiltagende hyppighed eller styrke. For stormenes vedkommende er det ekstreme vejr endnu ikke nået frem til Danmark. Stormindex

Spildevandskomitéens driver et Regnmålersystem, der i 2016 nåede op på 160 stationer, der ikke alene måler nedbøren men også dens intensitet. Een af disse stationer - den ved Silkeborg Vandværk - har været i uafbrudt drift siden 1979. I de forløbne 40 år er der faldet 11.000 byger og for hver byge er registreret nedbør over flere tidsintervaller helt ned til 1 minut. I de forløbne 40 år er der ingen opadgående eller nedadgående trend for nedbørens intensitet målt som mm nedbør per minut. I de 40 år er der registreret 6 skybrud med mere end 15 mm på 30 minutter. I Silkeborg forbereder man sig på tiltagende ekstremt nedbør, men det er ikke nået frem endnu.

I Aarhus Havn er der målt vandstand siden 1889 og lige siden har det lunere vejr fået vandet til stige. Vi lever jo i en af vor mellemistids varmeperioder, der er over os med 1100 års mellemrum og det får vandet til at stige i Aarhus Havn med 6,7 cm på hundrede år. Intet tyder på, at går langsommere eller hurtigere nu end da vi begyndte at måle for 130 år siden. Aarhus forbereder sig som alle andre havne på stærkt stigende vandstand, men det er ikke nået frem til Aarhus endnu. SeaLevelAarhus

Det bliver vitterligt lunere. Allerede i 2011 viste prof. Ole Humlum os hvorledes det også bliver lunere på Grønland. Her fandt han 1100-års temperaturvariationer 4.000 år tilbage. Den første, han viser, er den varmeperiode, som vor egen Egtvedpige levede i. Hendes lette luftige snoreskørt har passet fint til tiden. Den seneste er den nuværende Moderne Varmeperiode. Fornylig har prof. Valentina Zharkova fundes tilsvarende 1100 års super-grand cycles i solens magnetfelt, så vi nu også har en forklaring. Sammenhængen kan ingen bedre en prof. Henrik Svensmark gøre rede for. 1100ÅrsCykler

Det voldsomme og ekstreme vejr, som mange allerede mener at se, synes at tøve ved vore målestationer. Måske fylder den Moderne Varmeperiode - som forudset af Ole Humlum og forklaret af Valentina Zharkova - så meget, at det er solen, der bestemmer det hele. Det ville være dejligt. Så kan vi slappe af og nyde det gode vejr, så længe vi har det.