Frihed

Jeg går gerne lange ture langs stranden og i skoven, og hvor der ellers er offentlig adgang

_slettet_bruger_49805 Ikke angivet,

12/03/2017

Jeg går gerne lange ture langs stranden og i skoven, og hvor der ellers er offentlig adgang. Og tænker jævnligt på hvor godt det er at jeg frit kan bevæge mig rundt i det danske landskab.

Selvfølgelig støder jeg på forhindringer undervejs. Private ejendomme som er indhegnet, eller med tydelig skiltning: Privat, adgang forbudt. Det respekterer jeg selvfølgelig.

Men tænk nu hvis alt var privat område. Så skulle jeg først til at spørge om lov, eller betale for at få adgang. Det kunne blive et større planlægningsarbejde, og ville måske føre til at jeg hellere blev hjemme.

Jeg er selv et meget privat menneske, og ikke særlig socialt anlagt. Jeg bryder mig ikke om at mennesker som jeg ikke kender kommer for tæt på mig, eller bevæger sig ind på mit område.

Og jeg drømmer da af og til om at eje en kæmpestor park, som jeg alene skulle være enehersker over. Og hvor alle andre skulle spørge om lov til at få adgang til. Eller betale for det.

Men jeg tror faktisk det ville blive for kedeligt. Hvis jeg havde min egen park som ingen andre havde adgang til, ville der være behov for at sætte grænser. Disse grænser ville også påvirke min egen adfærd.

Nej, så er det bedre at kunne "erobre" kendt eller ukendt land for en kort bemærkning. I mange tilfælde kan jeg føle mig som enehersker, fordi jeg er alene. Men selvom jeg møder andre, er alle fælles om at få en oplevelse, og ingen er konkurrenter, for der er gerne plads nok til alle.

Jeg er klar over at der findes mennesker som mener de har mere ret til at være her end jeg. Dem går jeg gerne i en stor bue udenom. Det er sådanne mennesker som vil sætte grænser for min færden, men samtidig selv vil kunne udfolde sig frit. Heldigvis møder jeg ikke mange af den type på mine ture.

For mig er det en oplevelse af frihed at være medejer af et fælles gode.

Kilde: