Lomborg: Vi drukner ikke i år 2050

Altinget har været til møde med Bjørn Lomborg på Folkemødet, og skriver bl.a.:

Det seneste folketingsvalg er af mange iagttagere kaldt for landets første "klimavalg", hvor et stort antal partier har konkurreret om at være mest grønne. Og den formentligt kommende statsminister, Mette Frederiksen (S), har ikke forsømt lejligheden til at skamrose skoleskulkeren Greta Thunberg, når chancen har budt sig i forbindelse med et hvilket som helst vælgermøde.

Hvis retorikken de seneste mange uger fører til konkret klimapolitik, vil det ifølge Bjørn Lomborg få store omkostninger.

"Det er absurd, at regeringen overvejer at blive CO2-neutral i 2050 uden at undersøge, hvad det vil komme til at koste. New Zealands regering har undersøgt det og er nået frem til, at det i 2050 vil koste 16 procent af landets BNP. Det er ikke en triviel omkostning, og det er vi nødt til at sætte op i forhold til de omkostninger, skaderne i forbindelse med klimaforandringer vil påføre," siger han.



Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere