Seaborg direktør: Vi er godt på vej med en smeltet-salt reaktor

På Altinget skriver Troels Schönfeldt:

I Seaborg Technologies er vi i fuld gang med at udvikle en helt ny reaktortype – en kompakt smeltet salt-reaktor, CMSR, som adskiller sig grundlæggende fra de eksisterende teknologier. De radioaktive stoffer er kemisk bundet i et flydende salt, som, hvis det kommer ud af reaktoren, størkner og opfører sig som sten. Der er ingen radioaktive gasser, og saltet interagerer hverken med luft eller vand. Med andre ord: Ligegyldigt hvilken ulykke man forestiller sig, så er det et spørgsmål om oprydning uden risiko for mennesker, dyr eller naturen.

Disse værker er markant simplere end traditionelle atomværker, vi kender i dag, og bliver derfor både mindre og langt billigere. På den måde kan vi producere dem på samlebånd og eksportere dem i containere − for eksempel til Sydøstasien. Det er svært at konkurrere med Kina, som har investeret over 25 milliarder kroner i denne teknologi, men uden for den kinesiske mur har vi i Seaborg formået at positionere os som den førende udvikler af denne teknologi.


Læs artikel