Kære læser,
en ting der har ligget mig meget på sinde de seneste par år, er hvordan liberale og borgerlige generelt er kraftigt i færd med at forskanse sig i miljødebatten, særskilt hvad angår debat om klimaændringer.
Fra min egen side har jeg været involveret i den liberale politiske sfære i godt 8 år, og allerede fra starten ænsede jeg at der er en væsentlig modstand mod anse om global opvarmning som et problem. Det er næsten med sikkerhed, at så snart en debat om emnet er startet, at en eller flere rettænkende debattører viser sig på banen med en eller flere selvsikre udtalelser om at global opvarmning ikke er et problem, at global opvarmning af en given størrelsesorden slet ikke kan lade sig gøre, at klimaændringer er svindel og bedrag, at offentlige forskere når de leverer deres teorier og forskningsresultater kun agerer i deres egeninteresse i jagten efter forskningmidler, at IPCC er en bande korrupte gangstere, og at Al Gore iøvrigt er en klaphat.
Efter en bredside af bastante udtalelser i denne dur ophører debatten typisk; hvad der sjældent nås frem til er en faktuel debat om emnet - om forudsætningerne for ide og teori om klimaet, om de tilgængelige beviser, om konsekvenserne af en give klimaudvikling, og som følge af dette af de mennesker og dermed økonomiske følgevirkninger (som burde være et diskussionshjertebarn for liberalister!).
Hvad der derimod ofte sker i debatten, såfremt den holder ved, er en sand knopskydning af meta-debatter der fremkommer - om hvad konsensus er, om hvorfor konsensus ikke er videnskab, om politikeres interesse i at opfinde problemer, om at miljøproblemer primært skyldes staten og politikerne, om hvorfor miljøsnak kun er af interesse for kommunister, og ej at forglemme talrige personangreb og perfide insinuationer mod dem der kunne fristes til at sige at 'der er noget om snakken med de der miljøhalløj'...
Denne modstand mod at sagligt bearbejde miljøhensyn efterlader liberale debattører og politikere med et stort problem: I deres manglende synlighed i debattens arena efterlader de liberale derfor al tale om miljøproblemer og værn om miljø og natur til venstreorienterede partier, som derfor kan gå til emnet uden problemer. De liberale, eller måske blot, ikke-socialistiske debattører er, når emnet rejses i den offentlige debat, enten usynlige, eller så uvante i at diskutere emnet og de reelle bekymringer der er at finde indenfor rammerne af emnet, at de nemt afspores fra at kunne give en holdbar og huskværdig præsentation af hvad en liberal politiker vil gøre overfor et givent miljøproblem.
Kort sagt - liberale kommentatorer og politikere overlader med deres berøringsangst for en saglig miljødebat hele buffeten til deres politiske modstandere. Dette er hvad angår den offentlige politiske debat et enormt problem.
Jeg antager at en stort del af skylden ligger i at for liberale er der ikke nogle nemme svar på forureningsproblemet, hvilket (som så mange andre problemer der havner i skødet på politikerne, reelle som mere fantasifulde af slagsen) fører til at man i sidste ende må bruge statsmagt til at håndtere forurening, enten for at forhindre at et problem opstår ex. ved at tvinge potentielle forurenere til at tale forholdsregler, eller for simpelthen at kunne holde dem ansvarlige efter at en forurenende eller naturskadende hændelse har fundet sted. Liberale er selvsagt ubehageligt stemt af at skulle bruge staten som værktøj, når det er så centralt for ideologien og det liberale sindelag at bruge tvang og omfordeling mod andre. Men i lyset af ovenstående, må liberalt sindede mennesker forstå, at hvis der er et problem, som kan (og bør?) løses med statsmagt, så er det måske bedre at det er, hvis ikke liberale, så borgerlige, der holder tømmerne - i al fald dem der har en forståelse for hvad politiske midler er og indebærer (og uden at glemme Lord Actons evigtgyldige ord om hvad magt gør ved mennesker).
Et andet fundamentalt problem for miljødebatten i liberalistiske cirkler er for mig at se, at liberalister typisk ikke tilskriver offentlige, eller ikke-privatejede arealer nogen værdi - dette følger typisk som konsekvens af de lange debatter om grundlaget for privatejendom gennem homesteading, eller førsteanvendelse af en given ressource (etc.). Dette fører til noget der vel er tættest på en trækken-på-skuldrene holdning til spørgsmålet om hvad man bør gøre hvis en person eller firma dumper en tønde gift på et uejet område (fx. en mark i et nyopdaget terriorie, eller ude på havet langt fra land, for at give eksempler). Skulle der derimod være en liberal der går til sagen, har der dog en tendens til at gå over i retspraktisk teori, om at skadeslidte parter skal sagsøge skadesforvolderen, hvorefter vi er ovre i debat om det anarkokapitalistiske, statsfrie samfund med private retsudbydere og voldgifter fremfor retssager med videre. Dvs. komplet uaktuelt og virkelighedsfjernt for 99% af nutidens menneskehed, som lever under forskellige former for stater eller nationalstater (og som iøvrigt ingen interesse har i liberale luftkasteller, men som stadig kunne drage megen gavn eller lindring fra mere liberale forhold på flere områder).
Det korte af det lange er, at udeblivelse i miljøspørgsmål er et PR-mæssigt tab for liberale (uanset grad af liberal), og derudover også et vidnesbyrd om at der kan være (eller er?) huller i liberales ideologiske tankegods. Det er ikke noget der giver indtryk af troværdighed, eller ideologisk konsistens (som ellers ofte er en af de liberales forter!),
Istedet for at vrænge på næsen over at man bevæger sig ind på idemæssigt ubehageligt territorie, må liberale 'dumpe' fordommene om miljøspørgsmål, gå til emnet og få endevendt det tilbundsgående med analyse og debat om problemernes art, miljøproblemers konsekvenser, og hvilke - fortrinsvis liberale - remedier der kan anvendes for at forhindre og rette op på dem (samt remediernes konsekvenser). Dette skal gøres for at komme ovenpå de årtiers efternølen som liberale og borgerlige har ift. den venstrefløj, som har haft miljøvenlighed og bæredygtighed som synlige del af deres politiske programmer og profiler i flere generationer - men målet værende at svarerne ikke pr. automatik er "flere skatter, flere lovskrifter, mere kontrol, hårdere straffe, mindre kapitalisme!" (osv ad nauseam), men netop noget der er mere liberalt og humant.
Tak for opmærksomheden.
