Naturligvis skal vi afkriminalisere narkotika

I Portugal valgte man i 2001 at afkriminalisere brugen af narkotika, og har nydt gavnlige effekter heraf. Nu vil Norge hoppe med på vognen og sætte misbrugerens sikkerhed i første række. Herhjemme må vi handle ligedan og frabede os årtiers forfejlende forbudspolitik. 

Først og fremmest må man fra politisk side erkende, at misbrugere af narkotika ikke er kriminelle, men mennesker med et misbrugsproblem. På samme facon anses misbrugere af alkohol heller ikke som kriminelle. Misbrugere bliver naturligvis ikke hjulpet ud af deres misbrug, ved at få uddelt bøder og i visse tilfælde fængselsstraffe. Her må man i stedet stå klar med afvænningstilbud og lignende, for rent faktisk at skabe et bedre og mere sikkert liv for misbrugere. 

Hvis man har et seriøst ønske om, at mindske narko relaterede dødsfald, skal man fjerne narkotika fra det sorte marked. For på det sorte marked stortrives bagmænd, ved at fylde narkotika op med diverse giftstoffer for at opnå en højere indtægt. Hvis man afkriminaliserede eller legaliserede narkotika vil misbrugeren have muligheden for at få et rent produkt, der er kvalitetstestet. Chancen for at få en overdosis med narkotika fra et legalt marked, er langt lavere end med narkotika fra et illegalt marked. Borgernes sikkerhed skal vægtes højere end politikkernes forbudslyst. 

Læs artikel

3 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere