CEPOS: Regeringen misser århundredets skattereform

VK misser århundredets skattereform - ny skattereform venter Tænketanken CEPOS er ikke tilfreds med det skattereformudspil, som regeringen nu ha...

Slettet Bruger,

24/02/2009

VK misser århundredets skattereform - ny skattereform venter


Tænketanken CEPOS er ikke tilfreds med det skattereformudspil, som regeringen nu har fremlagt.

"Et nøk i den rigtige retning, men hvis Fogh luger ud i de tilbageværende tidsler i form af bl.a. afgiftsforhøjelser og erstatter dem med en nedjustering af væksten i verdens største offentlige sektor, var der mulighed for århundredets skattereform. Men det ligger ikke i regeringens udspil. Gennemføres udspillet skal vi i næste valgperiode diskutere en ny skattereform. En øverste marginalskat på 56 pct. er ikke langtidsholdbar," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Ifølge CEPOS bør råderummet på 26 mia. kr. i regeringens udspil anvendes til at sende marginalskatten ned på ca. 44 pct. frem for de mere beskedne 56 pct., som regeringens udspil er landet på. I dag er den øverste marginalskat 63 pct.

"I lyset af, at skatteomlægningen genererer et råderum på 26 mia. kr., så kommer marginalskatten ikke langt nok ned. De 26 mia. kr. kunne sende den øverste marginalskat ned på ca. 44 pct. Det ville øge arbejdsudbuddet med ca. 30.000 personer, hvilket er 50 pct. mere, end de ca. 20.000 personer regeringen opnår med sit udspil. Med ca. 44 pct. ville marginalskatten komme på niveau med USA, UK og Tyskland. Men i stedet anvender Fogh regeringen en betydelig del af råderummet på skattelettelser i bunden af indkomstfordelingen, som har ingen eller kun beskeden effekt på beskæftigelsen," siger Mads Lundby Hansen.

[email protected]

Kilde: