Danskerne: Fra Europas 3. rigeste til 6. rigeste på fem år

Det går så godt i Danmark

Slettet Bruger,

13/01/2008

Det går så godt i Danmark. Ledigheden er lav, friværdien har i flere år været stigende, og sidste år fik vi oven i købet, hvad der kunne minde om en skattelettelse. Men i andre EU-lande er man bedre til at skabe vækst, og siden den sidste opgørelse i 2002, var Danmark i 2007 rutschet fra en tredjeplads til en sjetteplads over de rigeste lande i EU. Det beretter Berlingske Tidende.

Oversigten, der er udført at Danmarks Statistik, er baseret på bruttonationalproduktet (BNP) og regnet ud som købekraft pr. indbygger. Og på blot fem år er vi blevet overhalet af Holland og Østrig - og sandsynligvis også af Sverige, hvis BNP er vokset markant hurtigere end Danmarks de seneste år.

En væsentlig del af årsagen er ifølge Berlingske Tidende de høje priser, som danskerne betaler, takket være statslige hindringer for konkurrence. Politikerne kan godt lide at drømme om danske "industrilokomotiver", der med udgangspunkt i en stærk stilling i Danmark skal tage kampen op med udenlandske giganter.

Som eksempel nævner Berlingske Tidende Dong Energy, der ved hjælp af politisk armvridning har fået en dominerende stilling på det danske energimarked, med højere priser for forbrugerne til følge.

[email protected]

Kilde: