Finansordfører: Frasig dig offentlige ydelser permanent og slip billigere i skat

Efter de syv magre år kom de syv fede som bekendt

Slettet Bruger,

15/07/2008

Efter de syv magre år kom de syv fede som bekendt. Sådan bliver det måske også for liberale danskere. i hvert fald gør Venstre finansordfører Peter Christensen sig til talsmand for, at danskerne nu er modne til at tage imod de liberale forslag, man gemte bort i 2001 for ikke at skræmme vælgerne unødigt. Det skriver Ritzau.

"Da vi fik regeringsmagten i 2001, var der forslag, der blev lagt i skuffen, fordi danskerne først skulle have tillid til, at Venstre ville forbedre velfærdsstaten. Nogle af de forslag kan man jo godt finde frem igen. Og så skal man også gøre plads til, at der kan blive gået lidt i utakt ind imellem. Så vi også kan få fostret helt nye idéer, for at vi altid har svaret på morgendagens udfordringer," siger Peter Christensen til Ritzau.

Han lægger selv for med forslaget om at danskerne skal kunne frasige sig bestemte offentlige ydelser, som for eksempel SU eller efterløn, permanent mod til gengæld at slippe billigere i skat.

"dag har man en skat, der er så høj, at man nærmest er idiot, hvis man siger nej til offentlige tilskud. Den logik, synes jeg, burde vendes," siger Peter Christensen.

[email protected]


Kilde: