Fogh: Skattelettelser skal være i bunden

Slettet Bruger,

11/08/2007

Skattelettelserne er på vej, men der bliver nok ikke rokket ved topskatten. Under Venstres sommertræf i Fredericia bebudede statsminister Anders Fogh Rassmussen (V) tidligere i dag, at man om nogle uger vil fremlægge en plan for skattelettelser, der tilgodeser de laveste indtægter.

"En yderligere sænkning af skatten på arbejde skal være økonomisk holdbar, både på kort og på lang sigt. Den skal respektere skattestoppet, som har givet så betydelig tryghed i familien. For det tredje skal der være en social profil, som er retfærdig og som gør, at det i høj grad er de laveste indkomster, der bliver tilgodeset. For det er i høj grad, når det gælder de laveste indkomster, at forskellen mellem at være i arbejde og på overførsel er mindst. Og vi skal sikre, at det altid kan betale sig at arbejde," sagde Fogh ifølge Ritzau.

Tidligere på ugen viste en meningsmåling fra Greens Analyseinstitut, at topskatten er den skat, som danskerne helst vil have sænket eller afskaffet.

[email protected]

Kilde: