Khader til Fogh: Ingen statsministerpost uden mærkbare skattelettelser

Slettet Bruger,

08/11/2007

Flere meningsmålinger peger på Ny Alliance som tungen på vægtskolen, når Danmarks næste statsminister skal vælges. Og det forstår partiets leder, Naser Khader, at udnytte. Således stiller han krav om betydelige skattelettelser som betingelse for at støtte en regering med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen, skriver Berlingske Tidende.

"Jeg vil formulere mig på den måde, at jeg kan ikke forestille mig, at vi bakker op om et grundlag, der ikke omfatter en skattereform. At få en skattereform mener vi er samfundsnødvendigt. Alle de der små slatne skattelettelser, der ikke gør den store forskel i forhold til at få flere hænder duer ikke," siger Khader til Berlingske Tidende.

Også på asylområdet vil Khader have indrømmelser i bytte for sine mandater.

Presset Fogh
Hos Venstre holder Anders Fogh kortene ind til kroppen. Der bliver ikke forhandlet regeringsgrundlag, før valget er overstået, lyder meldingen.

"Ja, men allerede inden jeg hører, hvad kravene er, kan jeg sige dig, hvad svaret er. Det er, at jeg forhandler det ikke på den her side af valget, altså," siger Anders Fogh.

Også Dansk Folkeparti kræver indrømmelser fra statsministeren, hvis partiet fortsat skal være en stabil regeringspartner.

"Vi har brug for en ny satsning på ældreområdet. Vi vil have ældrechecken hævet med 2.400 kr.," siger DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

[email protected]

Kilde: