Kofods "sygdom" kritiseres af Dansk Arbejdsgiverforening

Der er gået inflation i sygemeldinger i det politiske miljø, og Jeppe Kofods, som kommer efter husar-adfærd på et DSU-kursus, er kun den seneste af...

Slettet Bruger,

27/03/2008

Der er gået inflation i sygemeldinger i det politiske miljø, og Jeppe Kofods, som kommer efter husar-adfærd på et DSU-kursus, er kun den seneste af slagsen, hvor en politiker eller leder i det offentlige melder sig syg, uden at vedkommende fejler noget, men i stedet fordi han eller hun vil væk fra søgelyset. Det mener Dansk Arbejdsgiverforeninger, som kritiserer tendensen, der sender et signal til alle danskere om, at man bare kan sygemelde sig, hvis man ikke lige har lyst til at gå på arbejde.

"Det forekommer som en politisk sygemelding, som vi også ser fra byrådsmedlemmer og kommunaldirektører. Det er en almindelig kendt trafik, at man sygemelder sig i en sådan situation i det politiske system. Vi ved ikke, om han er psykisk påvirket af situationen. Men det lyder ikke som en sygemelding, der er gangbar på det private arbejdsmarked. Her går det ikke med en sygemelding på grund af bondeanger," siger Flemming Dreesen, der er ansættelseschef i DA, til Ritzaus Bureau.

Dansk erhvervsliv skriger på arbejdskraft, og det er et højt prioriteret mål er at nedbringe sygefraværet, pointerer Flemming Dreesen. Derfor er det et uheldigt signal, Jeppe Kofod og andre sygemelder sig uden grund.

[email protected]

Kilde: