Konservativ bandbulle mod Gordon Brown bliver superhit på Youtube

Af Ole Birk OlesenDaniel Hannan, konservativt medlem af EU-Parlamentet for Storbritannien, forsøgte faktisk at få de britiske medier til at skrive ...

Slettet Bruger,

30/03/2009

Af Ole Birk Olesen

Daniel Hannan, konservativt medlem af EU-Parlamentet for Storbritannien, forsøgte faktisk at få de britiske medier til at skrive om sin tale med en opsang til Gordon Brown, da den britiske premierminister besøgte EU-Parlamentet for seks dage siden. Men alle ignorerede Hannan - de fandt ikke talen væsentlig nok til journalistisk opmærksomhed.

Nu er Daniel Hannan i stedet blevet en stjerne på Youtube, hvor hans 3 minutter og 28 sekunder lange tale er blevet set ikke mindre end 1.682.000 gange, siden den blev lagt op - af ham selv.



Talen, som handler om noget så usexet som økonomi og finanskrise og om Gordon Browns fejlslagne overforbrugspolitik, er simpelthen blevet det mest sete videoklip af alle på hele Youtube i den seneste uge.

"Internettet har forandret politik - forandret det fuldstændig og for evigt," skrev Daniel Hannan på sin blog 24 timer efter, at han havde holdt talen: "Jeg tippede BBC og nogle dagblads-korrespondenter om talen, men - ikke overraskende - ignorerede de mig: Jeg er, trods alt, kun et ubetydeligt EU-parlamentsmedlem. Men da jeg vågnede op i morges, var min telefon proppet med sms'er og min email-indbakke med beskeder. Hen over natten var mit Youtube-klip blevet set 36.000 gange. I dag er det den mest sete video i Storbritannien."

Men det er nu fem dage siden. På det tidspunkt havde Daniel Hannans bandbulle mod Gordon Brown kun påbegyndt sin rejse mod internet-berømmelse.

[email protected]

Kilde: