Kvinder for frihed: Testosteron ødelægger valgkampen

Slettet Bruger,

11/11/2007

Når regeringsvenlige medier angriber oppositionen, så skyldes det gamle mænds aggressioner. Det har Kvinder for Friheds forkvinde Vibeke Manniche tænkt sig frem til. På hendes blog, blog.kvinderforfrihed.dk, får Qvortrup og Falbert fra henholdvis Se og Hør og Ekstra Bladet hårde ord med på vejen. Deres historier om Khaders sorte arbejde og Sass Larsens stikkervirksomhed er møgbeskidte angreb, der forpester valgkampen, mener Manniche. Og det skyldes ifølge forkvinden "for mange mandlige aggressioner og kønshormoner". Og den beskidte valgkamp går kun en vej. Socialdemokraterne og deres kvindelige formand afholder sig nemlig fa den slags.

"Politikere er sårbare når det gælder økonomi, sex og misbrug. Hvor kunne Anders Fogh komme i spil? Ja der er jo ingen tvivl om, at der eksisterer en underskov af 'nyheder' om fx statsministerens seksualitet. Hvorfor føres sådanne historier ikke til torvs? Forhåbentlig fordi det er uværdigt og perfidt," skriver hun og nævner dermed de historier, hun ikke mener, man bør nævne.

Thorning skal være statsminister
Hvis Helle Thorning Schmidt bliver statminister bliver meget bedre, mener Vibeke Manniche. I et svar til reaktionerne på hendes indlæg skriver hun følgende:

"Omend jeg også kan se fejl og mangler hos Socialdemokratiets forkvinde, føler jeg det mere beroligende for bl.a. vores sikkerhedspolitik (og sønner), hvis hun bliver statsminister."

Kommuner, der er kørt i sænk, øget ulighed og forebyggelse, der rager sundhedsministeren "en høstblomst", er ifølge Vibeke Manniche andre konsekvenser af manglende kvindelig ledelse. For at slutte, hvor forkvinden selv gør det i sit oprindelige indlæg:

"Svaret på vores bønner!? Giv os en kvindelig statsminister. NU!"

Kvinder for Frihed er især kendt for at ville forbyde muslimske kvinder at gå med tørklæde.

[email protected]

Kilde: