Liberalisterne bliver heller ikke klar

Slettet Bruger,

24/10/2007

Af Morten Løfberg

Vælgerne får ikke muligheden for at stemme på Liberalisterne om 20 dage. Partiets næstformand, Morten Sørensen, konstaterer på sin private blog, at partiet ikke har nået at få samlet de nødvendige underskrifter. Og det skyldes blandt andet offentligt smøl, mener han.

"P.g.a. Indenrigsministeriet langsommelige behandling af vores navn har vi kun haft godt 8 måneder til at indsamle underskrifter i. Det har ikke været nok for os. Vi er et stykke af vejen, men mit bedste bud er, at vi ville have behøvet yderligere 8 måneder. Havde Indenrigsministeriet behandlet vores sag i løbet af 2 måneder, mere burde det ikke have taget, havde vi været klar i dag," skriver Morten Sørensen.

Han erklærer dog, at partiet ikke har grund til at klynke, blandt under henvisning til, at Ny Alliance har bevist, at det kan lade sig gøre at samle de 19.200 underskrifter på under et halvt år.

"Klynk hjælper ikke, så jeg vil bare slutte af med at love, at dette ikke er Liberalisternes dødstød. Vi gør forsøget igen til næste valg, og der skulle vi jo have tid nok," erklærer Morten Sørensen.

[email protected]

Kilde: