Nu kan ekstremt fede også løftes af sengen - med værdighed

Så er der godt nyt til danskere, der spiser ekstremt meget og derfor er blevet så fede, at de ved sygdom kun vanskeligt kan flyttes rundt af person...

Slettet Bruger,

26/05/2008

Så er der godt nyt til danskere, der spiser ekstremt meget og derfor er blevet så fede, at de ved sygdom kun vanskeligt kan flyttes rundt af personalet på landets sygehuse. Hidtil har de skullet døje med at blive skubbet og maset fra f.eks. deres seng til en stol, og det har ikke været værdigt for dem, fortæller erhvervsbladet.dk.

Som sendt fra himlen kommer derfor en meget innovativ selvkørende personløfter, der indtil videre bliver kaldt XXL-lift. Den er udviklet i et samarbejde mellem hjælpemiddelfirmaet Borringia og Odense Universitetshospital med 2,3 mio. kr. i støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og kan løfte overvægtige på helt op til 325 kilo af sengen med et snuptag.

"Den her løfter er den eneste af sin karakter i verden. Jeg er ekstremt overrasket over, hvor innovativt det her produkt er, som vi har fået ud af det her projekt. Det er lykkedes os at udvikle et mobilt hjælpemiddel, der både hjælper portørerne og personalets arbejde samt gør det mere bekvemt og værdigt for brugerne," siger adm. direktør for Borringia, Henrik Kofoed.

Hos Odense Universitetshospital ser man frem til at afprøve personløfteren, idet den også er med til at lempe personalets arbejde.

"Som det er nu, så skubber vi de overvægtige patienter, hvilket næsten er umuligt. Med den her lift får personalet bedre arbejdsforhold, idet det nu er motoren, der skubber patienterne. Jeg har aldrig set noget tilsvarende," siger arbejdsmiljøkonsulent på Odense Universitetshospital Torben Garbo ifølge erhvervsbladet.dk.

[email protected]

Kilde: