Obama bliver præsident - men næsten hver anden amerikaner har stemt på McCain

Af Ole Birk OlesenDemokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, bliver USA's nye præsident

Slettet Bruger,

05/11/2008

Af Ole Birk Olesen

Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, bliver USA's nye præsident. Det står med al tydelighed klart, efter at 85 procent af stemmerne i skrivende stund er talt op ved det amerikanske præsidentvalg. Men skønt Obama har en klar overvægt af de såkaldte valgmandsstemmer bag sig, så er opbakningen i befolkningen kun kneben.

Således har 47 procent af de amerikanske vælgere stemt på Republikanernes præsidentkandidat, John McCain.

Kun blandt unge amerikanere afspejler valgmandsstemmerne den reelle fordeling i befolkningen, idet 66 procent af de 18-29-årige ifølge en exitpoll, som offentliggøres af cnn.com, har stemt på Obama. Blandt de 45-64-årige har 50 procent stemt på Obama, mens 49 procent har stemt på McCain, og hos vælgere på 65 år og derover har et flertal på 53 procent stemt McCain.

Barack Obama tolker imidlertid afstemningen som en jordskredssejr for synspunktet om "change" - forandring - i forhold til de seneste otte års republikansk ledelse af USA.

"Forandringen er kommet til Amerika," sagde Obama i nat foran 125.000 tilhængere i Chicago:

"Vejen vil være lang. Det vil være en stejl klatetur for os. Vi vil muligvis ikke nå det i løbet af ét år eller sågar én valgperiode, men Amerika - jeg har aldrig haft større tro på, at vi vil nå det, end i nat. Jeg lover jer det - vi vil som et folk nå det."

[email protected]

Kilde: