VKY-flertal hos privatansatte

Slettet Bruger,

12/11/2007

Mandlige, privatansatte jyder er Anders Fogh Rasmussens kernevælgere, mens kvindelige offentlige ansatte i lavtlønsjob udgør Helle Thorning-Schmidts mest trofaste vælgere. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion Capacent for ugebrevet A4.

Hele 36 procent af samtlige privatansatte vil stemme på Venstre, viser undersøgelsen, og det giver en række interessante flertalskonstellationer. En borgerligt-liberalt VKY-flertal ville være muligt, hvis de privatansatte bestemte.

Også mænd, akademikere, unge, gamle og rige ville genvælge Anders Fogh Rasmussen. Og selv om Socialdemokraterne marginalt bevarer positionen som landets største arbejderparti, så er der faktisk borgerligt VKOY-flertal blandt arbejderne i undersøgelsen.

Helle Thorning-Schmidt må finde trøst i at hendes kønsfæller gerne ser hende som statsminister med et bredt venstreorienteret flertal. Smalt kunne det til gengæld blive, hvis de offentligt ansatte kunne bestemme - her kunne S og SF nemlig danne et "rødt kabinet" og regere landet alene.

Som borgerlig kan man også prise sig lykkelig for, at landet er så meget mere end hovedstaden. Stod det til de københavnske vælgere, ville landets næste statsminister nemlig hedde Villy Søvndal, og den samlede borgerlige blok kun modtage ca. hver tredje stemme.

[email protected]

Kilde: