Venstre siger nej til nulvækst i det offentlige - Peter Christensen skrotter tese

Af Ole Birk OlesenDet bliver ikke med Venstres gode vilje, at en fremtidig skattelettelse finansieres med sparsommelighed i det offentlige forbrug

Slettet Bruger,

09/09/2008

Af Ole Birk Olesen

Det bliver ikke med Venstres gode vilje, at en fremtidig skattelettelse finansieres med sparsommelighed i det offentlige forbrug. Det fastslog Venstres finansordfører, Peter Christensen, under dagens finanslovsdebat i folketingssalen.

Adspurgt af Liberal Alliances politiske ordfører, Anders Samuelsen, om Venstre vil være med til at finansiere afskaffelsen af topskatten for 400.000 af den million danskere, der betaler den i dag, ved at have nulvækst i det offentlige forbrug i 2009, svarede Peter Christensen:

"Udfordringen består selvfølgelig i at finde finansieringen, og der er jeg ikke enig i den foreslåede finansieringsmodel."

Skrottet tese
Forslaget er ellers helt i overensstemmelse med nummer to af de ti teser, som Peter Christensen for et par år siden var medunderskriver på sammen med bl.a. Søren Pind. Den hed:

"Det er vigtigere, at skatten falder, end at den offentlige sektor vokser."

Men det synspunkt ønsker Peter Christensen altså ikke længere at bakke op om. Ifølge Anders Samuelsen er det ellers en oplagt måde at skaffe penge til at øge arbejdsudbuddet i Danmark.

"I stedet for 1,1 pct. vækst, så kan vi have nulvækst. Det vil sige nøjagtig de samme penge som i år til velfærd, det samme antal hænder, det samme antal hoveder, det samme materiale, de samme muligheder for indkøb osv. - nulvækst. Og man rører overhovedet ikke ved satsreguleringen eller noget, hvad angår overførselsindkomsterne," sagde han i finanslovsdebatten.

[email protected]

Kilde: