Det Borgerlige Overblik: Facebook strammer censurens greb og Finansministeriets regnemodeller skal males røde

Godmorgen!Dagens udgave af Det Borgerlige Overblik giver dig overblik over historier, der handler om alt fra Facebooks censur til Finansministeriet...

Claes Theilgaard,

18/09/2019

Godmorgen!

Dagens udgave af Det Borgerlige Overblik giver dig overblik over historier, der handler om alt fra Facebooks censur til Finansministeriets regnemodeller, der skal males røde. Herunder Ellemann og Løkkes drøftelser om førstnævntes fremtid som formand for Venstre, den stigende chikane mod politikere og Mogens Lykketofts kommende bog, hvor han langer voldsomt ud efter Helle Thorning.

Få overblikket herunder og klik dig videre ind på de enkelte historier for at læse mere.

Husk, at du også kan tilmelde dig til at modtage vores nyhedsoverblik i din mailindbakke alle hverdage kl. 7. Tilmeld dig helt gratis her.


1. Facebook strammer censurens greb: Nævn dette navn og du er ude

Foto: Facebook

Det koster nu en bandlysning eller som minimum en advarsel at nævne den kontroversielle indvandrerkritiske britiske aktivist Tommy Robinsons navn på Facebook. Tommy Robinson er tidligere selv blevet udelukket fra Facebook og hans sider på det sociale medie er blevet slettet. Men flere enkeltpersoner og aktører, herunder Trykkefrihedsselskabet af 2004, Lars Boje Mathiesen, folketingsmedlem for Nye Borgerlige, og den SF-affilierede debattør Leif Donbæk, har på det seneste lagt mærke til, at blot navns nævnelse af den britiske aktivist kan føre til slettede opslag, advarsler og bandlysninger fra Facebook. Dermed virker det sociale medie til at stramme censuren, der udøves gennem "fællesskabsreglerne", som dikterer, hvad der kan og ikke kan skrives og gøres på Facebooks platforme.

Læs videre...


2. Ellemann bekræfter: Har tidligere drøftet formandspost med Løkke

Lars Løkke Rasmussen hævdede i to interviews søndag aften, at han længe har haft planer om at Jakob Ellemann-Jensen skulle overtage formandsposten i Venstre efter ham selv. Indtil nu har det dog ikke været bekræftet, om Ellemann selv kendte til disse planer. Nu bekræfter Ellemann overfor TV2, at han og Løkke tidligere har drøftet, at han skulle blive efterfølgeren på formandsposten.

Læs videre...


3. Wammen vil male Finansministeriets regnemodeller røde

Længe har der fra venstreorienterede politikere og meningsdannere lydt kritik af, at Finansministeriets regnemodeller skulle favorisere borgerlig tænkning. Nu tager finansminister Nicolai Wammen (S) konsekvensen af denne debat. I sit første store interview efter at have overtaget ministerposten fortæller Wammen nemlig til Berlingske, at han vil se på at udføre en større kulegravning af Finansministeriets regnemodeller. Samtidig vil han på flere punkter ændre på Finansministeriets måde at arbejde på, så bl.a. positive effekter af investering i uddannelse og daginstitutioner i højere grad indgår i regnemodellerne.

Læs videre...


4. 6 ud af 10 politikere blev svinet til, truet eller chikaneret på sociale medier under folketingsvalget

Et hurtig kig på sociale medier som Facebook og Twitter afslører, at mange politikere ofte udsættes for hadefulde kommentarer. Nogle af kommentarerne kammer endda over i egentlig chikane eller deciderede trusler. En ny undersøgelse viser, at 57% - eller næsten 6 ud af 10 - af folketingskandidaterne oplevede hadefulde kommentarer, trusler om vold mod dem selv og deres familie eller anden form for chikane under valgkampen. For hver 10. kandidat har hadet på sociale medier været så voldsomt, at de overvejer at trække sig helt fra politik. Det er et demokratisk problem, mener ekspert.

Læs videre...


5. Lykketoft langer ud efter Helle Thorning i ny bog: En tragede for Socialdemokratiet

Den erfarne socialdemokrat Mogens Lykketoft er på trapperne med en ny bog. I denne langer han bl.a. kraftigt ud efter Helle Thorning, som han vurderer til at være en absolut fejlcasting og "en tragedie for Socialdemokratiet". Lykketoft afslører desuden, at han allerede fra start var betænkelig ved at lade Thorning overtage formandsposten fra ham selv, og at han derfor tilbage i 2005 forsøgte at få den dengang 27-årige Mette Frederiksen til at stille op som formand. Lykketofts bog udkommer den 2. oktober og vil bære titlen "Erindringer".

Læs videre...

Kilde: