Det Borgerlige Overblik: Minister bruger 140.000 kroner på at rykke ét ord i navn på ministerium

Velkommen til denne uges første udgave af Det Borgerlige Overblik

Claes Kirkeby Theilgaard,

04/11/2019

Velkommen til denne uges første udgave af Det Borgerlige Overblik.

Denne mandag byder på nyheder om en socialdemokratisk regering, der topper popularitetsmålinger, en måling, der sender Alternativet mod spærregrænsen og en bogaktuel tidligere socialrådgiver og nuværende politiker, der beskriver et dysfunktionelt socialsystem, hvor indvandrere og flygtninge holdes i arbejdsløshed.

Og så vil Socialistisk Folkeparti have klimavenlig mad på plejehjem og i børnehaver, mens tykaktivister raser over julemærkehjem og én minister er ved at lukke en række friskoler og en anden bruger 140.000 kroner på at rykke ét ord i navnet på sit ministerium.

På debatfronten byder Ivan Al-Hilali, retsordfører for Venstres Ungdom, ind med et skarpt indspark til debatten om overvågning, mens Inger Støjberg forstår danskernes frustration, der munder ud i, at 28% vil sende muslimer ud af landet.

Få overblik over de vigtigste historier herunder og klik dig videre for at læse mere om det, du finder interessant. 

Husk i øvrigt at tilmelde dig 180Graders nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig og læse mere om det hele her.


Dagens vigtigste nyheder fra 180Grader

Ny måling: Mette Frederiksens regering langt mere populær end tidligere regeringer

I en ny ministermåling udført af analyseinstituttet Norstat for Altinget og Jyllands-Posten scorer den socialdemokratiske statsminister og hendes regering høje karakterer. Faktisk klarer de sig langt bedre end tidligere regeringer, viser målingen.

De 20 socialdemokratiske er af deltagerne i målingen blevet tildelt karakterer mellem plus 5 og minus 5, som står for henholdsvis den meget gode og meget dårlige præstation.

Næsten alle ministrene høster positive karakterer, hvilket er stort set enestående i denne slags ministermålinger. 

Læs videre...


Politiker og tidligere socialrådgiver: Mange flygtninge og indvandrere gider ikke arbejde

I morgen udkommer den konservative politiker Ali Aminalis bog ”Alis Danmarkshistorie” på Gads Forlag. Her forklarer han om sin rejse fra et islamisk præstestyre i Iran over en velintegreret tilværelse og opvækst i nordsjællandske Ålsgårde og til et arbejde som socialrådgiver i Aarhus.

Ali Aminali beretter i sin bog om de overvejelser om indvandring, integration og multikultur, som han har gjort sig undervejs. Blandt andet skriver han i bogen om de chokerende ting, han har oplevet i sit arbejde som socialrådgiver.

Som socialrådgiver mødte han ofte flygtninge og indvandrere, der simpelthen ikke gad at arbejde.

Læs videre...


Måling: Alternativet på spærregrænsen

I en ny måling fra Voxmeter ligger Alternativet på spærregrænsen, skriver Ritzau.

Partiet står ifølge målingen til præcis 2,0%, hvilket svarer til spærregrænsen. Skulle der være valg i dag, ville Uffe Elbæk og hans partifæller altså kun akkurat snige sig ind i Folketinget med fire mandater.

Til valget i år gik partiet tilbage til 2,9% af stemmerne fra 4,8% i 2015. Nu ser det altså ud til, at nedturen fortsætter for partiet.

Læs videre...


Dagens vigtigste nyheder fra andre medier

Minister bruger 140.000 kroner på at flytte ét ord i navn

Dan Jørgensen (S) har, siden han blev klimaminister, trykket speederen i bund på de grønne løfter, og nu skal hans nye, grønne image også kunne ses i ministeriets logo.

Ordet 'klima' er blevet rykket frem, så det tidligere Energi-, Forsynings- og Klimaministerium nu hedder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ellers er det nye logo fuldstændig identisk med det gamle.

Den lille ændring har kostet skatteborgerne hele 141.256,20 kroner.

Læs videre...


SF vil have klimavenlig mad på plejehjem og i børnehaver

Børn, ældre og syge skal spise mindre kød og flere grøntsager i mad serveret fra de offentlige køkkener, der tilbereder cirka 800.000 måltider dagligt.

Det mener SF, der går til forhandlinger om finansloven med et forslag om, at klimaaftrykket fra måltider i det offentlige skal være reduceret med 25 procent i år 2025.

Læs videre...


Minister vil skære i tilskud: 36 friskoler frygter lukning

Regeringen vil som bekendt sænke tilskuddet til de frie skoler fra 76 til 71 procent.

Hvis det bliver til virkelighed, frygter 36 frie skoler, at de vil være tvunget til at dreje nøglen om.

Det viser en rundringning til landets mere end 500 frie skoler, DR Nyheder har lavet.

Læs videre...


Tykaktivister: Julemærkehjem sender et signal om, at det er godt at mobbe tykke børn

Det kan godt være, at Julemærkefonden mener, at julemærkets overskud går til et godt formål. Men aktivisterne i FedFront er langt fra enige. For de julemærkehjem, som siden 1912 har tilbudt børn ophold, er med tiden blevet decideret »slankeinstitutioner,« lyder det fra FedFront.

Ifølge FedFront bør man dog i stedet fokusere på dem, der mobber, frem for på de overvægtige børn.

Læs videre...


Dagens debatHvem kigger staten over skulderen, når den overvåger os?

løbet af 2019 oplevede Danmark hele ni eksplosioner, hvoraf senest to af eksplosionerne begge fandt sted i august, ved Skattestyrelsen og en nærpolitistation på Nørrebro. Rystende udvikling for trygheden i Danmark. Men hvad er endnu rystende er, hvordan danske politikere nu flokkes med forslag om, hvordan vi skal komme denne kriminalitet til livs. Senest lancerede den Socialdemokratiske justitsminister, Nick Hækkerup, regeringens samlede modsvar på kriminaliteten med 16 forslag forklædt under navnet ”Tryg- og sikkerhedspakken”. Lysten til overvågning i dansk politik synes aldrig at have været så stor - det gælder såvel til højre som til venstre for den politiske midte.

Læs videre...


Inger Støjberg: Derfor har så mange danskere fået nok af islam og muslimer

Læs videre...

Kilde: