Det Borgerlige Overblik: Storbritannien skal til valg til december

Velkommen til tirsdagens udgave af Det Borgerlige Overblik

Claes Kirkeby Theilgaard,

29/10/2019

Velkommen til tirsdagens udgave af Det Borgerlige Overblik.

Først en dugfrisk nyhed, som også er overskriften til dette nyhedsoverblik: Storbritannien skal med al sandsynlighed til valg den 12. december. Læs mere om det nedenfor. Og hvad er der ellers af nyheder? Jo, der er såmænd en del. Aarhus Letbane har været ramt af aflysninger og forsinkelser, fordi man simpelthen havde glemt at tage højde for den danske vinter med frostgrader, da man byggede letbanen. Og så mener LA's partileder Alex Vanopslagh, at velfærdssamfundet snart er fortid.

Samtidig mener næsten hver tredje indvandrer, at homoseksuelle ægteskaber er "moralsk forkerte", mens en kommunal chef har sendt regningen for sine luksusbiler til skatteyderne. Giganten Apple vil være mere inkluderende og indfører derfor handicappede og kønsneutrale emojis og så giver vores blogger Aishah Yatim et indblik i, hvor forfærdeligt kvindelig omskæring er.

Få overblik over de vigtigste historier herunder og klik dig videre for at læse mere om det, du finder interessant. 

Husk i øvrigt at tilmelde dig 180Graders nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig og læse mere om det hele her.


Dagens vigtigste nyheder fra 180Grader

Vanopslagh: Velfærdssamfundet er snart fortid

I senere år er flere prominente økonomer og politikere begyndt at advare om, velfærdsstaten er ved at nå sit endeligt. Velfærdssystemet er nemlig ved at nå grænsen for sin udfoldelse, fremhæver blandt andet Torben Tranæs, økonomisk vismand og forskningsdirektør i VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

Han vurderer, at velfærdssystemet ikke vil kunne levere den service, der lever op til danskernes øgede forventninger uden et markant højere skattetryk. Men samtidigt bliver den offentlige service stadigt dyrere at levere.

De dystre udsigter får partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, til at erklære, at velfærdssamfundet nu er i sin ”terminale fase” og at vi som samfund skal begynde at forberede os på et systemskifte.

Læs videre...


Letbane kan ikke køre i frostvejr: ”Man har ikke tænkt over vinteren”

Aarhus Letbane har været omgivet af skandaler og forsinkelser, og nu kan letbanen tilføje endnu en skodsag til samlingen. Tirsdag morgen blev al kørsel mellem Grenaa og Skødstrup indstillet på grund af frost. 

Nu fortæller direktøren for Aarhus Letbane, at man simpelthen ikke har tænkt over den danske vinter og de frostgrader, den fører med sig, da man lavede letbanen. Derfor kan man som bruger af letbanen fremover forvente flere forsinkelser og aflysninger.

Læs videre...


Næsten hver tredje indvandrer: Homoseksuelle ægteskaber er "moralsk forkerte"

Den seneste Medborgerskabsundersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har især skabt overskrifter, da den viser, at store andele af indvandrere og efterkommere i Danmark vil forbyde religionskritik. 

I undersøgelsen gemmer sig dog endnu en nedslående historie: indvandrere og efterkommere mener i langt højere grad end danskere, at homoseksuelle ægteskaber er ”moralsk forkerte”. 

Hvor 28% af indvandrere og 24% af efterkommere i undersøgelsen er ”helt enig” eller ”delvis enig” i, at ægteskab mellem to personer er moralsk forkert, gør det samme sig kun gældende for 11% af etniske danskere.

Læs videre...


Dagens vigtigste nyheder fra andre medier

Storbritannien skal til valg til december

Alt tyder nu på, at Storbritannien skal til valg den 12. december. Premierminister Boris Johnson vandt nemlig en afstemning i dag i Underhuset. 

Han har før udtalt, at hvis den nuværende regering i samarbejde med det nuværende parlament ikke kunne sikre et Brexit før deadline, måtte der et nyvalg til. 

Lovforslaget blev stemt igennem med 438 stemmer for og 20 imod, hvilket giver den hårdt prøvede britiske premierminister en kærkommen sejr. 

Valget er ikke endeligt udskrevet, men skal endnu igennem Overhuset, det andet kammer i det britiske parlament. Dog antages dette at være en formalitet.

Læs videre...


Kommunechef sendte regning for reparation af sine luksusbiler til skatteyderne

En kommunal chef fra Sønderborg Kommune er blev idømt en straf på fire måneders betinget fængsel for mandatsvig og misbrug af sin lederstilling. Manden på 61 år havde nemlig udført det, man vist godt kan kalde for kreativ bogføring, da han bad et autoværksted om at sende regningen for reparation af hans to luksusbiler - en BMW og en Mercedes - til kommunen. Her godkendte kommunechefen selv regningerne, og lod dermed skatteyderne betale for at holde hans luksusbiler kørende.

Læs videre...


Radio24Syv med krigserklæring: Stiller byge af kritiske spørgsmål til radionævn

Radio24Syv har i dag indsendt et 15 siders langt notat til Radio- og TV-nævnet, hvor radiokanalen retter en heftig kritik af både udbudsrunden, nævnet og Radio LOUD, som endte med at vinde sendetilladelsen til den nye DAB-kanal, der var i udbud.

Læs videre...


Apple vil være mere inkluderende: Indfører kønsneutrale emojier

Apple har med deres seneste softwareopdatering indført hele 398 nye emojis. Flere af disse sigter efter at være mere inkluderende, og derfor vil man fremover kunne finde handicappede og kønsneutrale emojis og bedre kunne styre hudfarve på de forskellige andre emojis. Alt lige fra folk i kørestol over kønsneutrale vampyrer er med i det nye udvalg af emojis, der skal sikre, at flere føler sig repræsenterede, når de bruger Apples produkter.

Læs videre...


Dagens debat:

Aishah Yatim: Jeg var kun 4 år, da jeg i Islams navn blev omskåret

Aishah Yatim beskriver i et nyt blogindlæg på 180Grader, hvordan hun blev omskåret som blot 4-årig i Malaysia, som hun siden er flygtet fra. Ifølge hende er muslimer berøringangste overfor overgreb som omskæring begået mod kvinder. Selv beskriver hun den dag, hun blev omskåret som "den mørkeste dag i mit liv".

Læs videre...

Kilde: