Godmorgen og velkommen til dit daglige borgerlige nyhedsoverblik.
I dag får du overblikket over tidligere skatteminister Karsten Lauritzens støtte til ny formandsduo i Venstre samt hans anbefaling af ny kurs verfor Nye Borgerlige, de røde støttepartiers fælles klimakrav inden forhandlingerne med regeringen, en unavngiven kildes afsløring af Boris Johnsons skjulte planer, en kommende begrænsning af gymnasieelevernes frie skolevalg og sidst men ikke mindst: en S-politiker, der nu skal i fængsel for bedrageri.
Husk, at du også kan tilmelde dig til at modtage vores nyhedsoverblik i din mailindbakke alle hverdage kl. 7. Tilmeld dig helt gratis her.
1. Karsten Lauritzen støtter op om Ellemann og Støjberg som ny formandsduo i Venstre
Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen var mandag på rundtur i de danske medier. Her afviste han selv at have ambitioner om såvel formands- som næstformandspost i Venstre, men i stedet erklærede han sin støtte til et nyt formandskab bestående af Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg. Dermed synes de to at konsolidere sig stadigt mere som nyt formandspar.
Karsten Lauritzen har været nævnt blandt favoritterne til næstformandsposten i Venstre, men ligesom Stephanie Lose og Sophie Løhde afviser han nu at gå efter posten. I stedet peger han på, at han gerne vil udfylde rollen som gruppeformand. En post, som Løkke ellers afholdt ham fra at overtage tidligere på året.
Udover et større interview med Politiken, hvor Lauritzen annoncerer sin støtte til en ny ledelsesduo med Ellemann og Støjberg ved roret samt springer sig selv i spil som gruppeformand, var han også forbi Deadline på DR2. Her er det værd at bemærke, at han lagde op til, at Venstre bør overveje at bløde op overfor Nye Borgerlige og overveje et samarbejde med partiet. Noget, som Løkke ellers kategorisk afviste i sin tid.
2. Her er de røde støttepartiers fælles klimakrav
I dag mødes regeringen til forhandlinger med sine støttepartier Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. På menukortet er bl.a. udarbejdelsen af en bindende klimalov, og allerede inden forhandlingernes start har de tre støttepartiet fundet sammen om et fælles krav: nemlig styrkelsen af Klimarådet.
Klimarådet er det organ, der siden 2015 har rådgivet den siddende regering om, hvordan man bedst opnår omstillingen til at være et klimaneutralt land i 2050. Hverken SF eller Radikale har låst sig fast på, hvor mange ekstra midler, man ønsker at give til Klimarådet, men Enhedslisten er anderledes klar i mælet. De vil femdoble rådets årlige bevilling fra 10 mio. kroner til 50 mio. kroner årligt.
”Rådet er afgørende for, at vi får de rigtige beregninger, opfølgninger og løbende anbefalinger. Uden et stærkt klimaråd får vi virkelig svært ved at gennemføre alt, hvad der er behov for. Derfor vil vi sørge for, at de går fra en årlig bevilling på under 10 mio. kr. til minimum 50 mio. kr. Det er afgørende for den grønne omstilling, at rådet har mere end rigeligt med regnekraft og adgang til den relevante forskning” udtaler partileder for Enhedslisten Pernille Skipper i en pressemeddelelse.
3. Nu skal gymnasieelevernes frie valg begrænses
Danske Regioner med Stephanie Lose (V) i spidsen vil i samarbejde med Danske Gymnasier begrænse elevernes frie valg af gymnasier. Det skal gennem stærkere kapacitetsstyring og nye skoledistrikter. Målet er at sikre stx-tilbud i hele landet og at yde en håndsrækning til små gymnasier især i landlige områder.
Der skal lægges loft på optaget på de mest populære gymnasier, laves en ny minimumskapacitet for gymnasierne og udformes nye distrikter og modeller. Udover at komme store bygymnasier til livs ønsker man med de nye tiltag at sikre en bedre fordeling af ikke etnisk danske elever primært i de større byer.
”Det her er nødvendigt, fordi vi ellers risikerer at få skabt nogle uhensigtsmæssigheder både med hensyn til elevsammensætning og spredning af skolerne, som vi synes er helt afgørende vigtig for sammenhængskraften i vores land”, siger Birgitte Vedersø, som er formand for Danske Gymnasier til Jyllands-Posten.
4. Unavngiven kilde afslører Boris Johnsons skjulte planer
Ifølge en kilde i den britiske regering, der har lækket oplysninger til flere britiske medier, at premierminister Boris Johnson vil begære et valgt hurtigt, hvis de såkaldte "oprørere" i det britiske parlament lykkedes med at samle flertal til at blokere for Johnsons Brexit-planer.
Den unavngivne kilde påstår desuden overfor bl.a. BBC og Sky News, at Boris Johnson vil afholde valg den 14. oktober, hvis blokaden af det såkaldte ”no-deal”-scenarie, hvor Storbritannien og EU skilles uden nogen aftale, går igennem i det britiske parlament.
Denne påstand står ellers i direkte modstrid med en tale, som Boris Johnson afholdt mandag. Her afviste han, at han ønskede at afholde valg og afviste også kategorisk at bede om endnu en udsættelse af Brexit. Det er forventeligt, at Boris Johnson vil forholde sig til påstandene fra den unavngivne kilde i løbet af dagen.
5. S-politiker idømt fængselsstraf for bedrageri
Tidligere medlem af regionsrådet i Nordjylland for Socialdemokratiet, Tina Juul Kjellberg, blev mandag idømt fængselsstraf i en omfattende sag om bedrageri. Samlet set er dommen på et år, hvoraf Juul Kjellberg skal afsone tre måneders ubetinget fængsel, mens den resterende dom er betinget og potentielt kan afsones i form af samfundstjeneste.
Tina Juul Kjellberg er blevet dømt for at have svindlet sin tidligere arbejdsgiver Region Nordjylland for over 700.000 kroner. Svindlen skete ved, at politikeren angav tabt arbejdsfortjeneste til regionen for et arbejde, som hun ikke havde. Tidligere i år erkendte Juul Kjellberg svindlen og trak sig i den forbindelse fra sit embede i regionsrådet.
I dommen blev der lagt særlig vægt på størrelsen af det svindlede beløb, at Juul Kjellberg endnu ikke har tilbagebetalt noget af det beløb, hun svindlede regionen samt at svindlen havde fundet sted i offentligt embede.
