Jeg har skrevet et lille indlæg om lån og rentehøjde. Det kommer ind i mellem op til diskussion, hvor forfærdeligt det er, når kviklån tilbydes og ind i mellem kommer til at koste rigtig mange penge for låntageren.
I mit indlæg vil jeg forsøge at forsvare markedet, og opfordre til at man lærer sine børn, at udskudt forbrug er det sødeste (og største) forbrug.
Lovgivning lærer dig ikke dyder. Det gør dine authoriteter, dine selvvalgte læremestre i livet, fx forældre, venner, bekendte, kolleger. Loven lærer dig ikke noget om dig selv, og om dine behov. Derfor ser jeg efter redning fra samfundets frivillige og personlige relationer, frem for til politikerne og lovgivningen.
Renten på et lån er blot prisen. Hvis man fastholdt at prisen for en iPad ikke måtte overstige en vis højde, da ville det ikke have været interessant at forsøge at finde og opdyrke profit-oasen, til stor skade for forbrugerne. Det er her nødvendigt at huske på, at enhver iværksætters aktivitet er fastsat af personens vurdering om fremtidens priser og efterspørgsel. Hvis prisen ikke må følge markedet, men i stedet skal følge bureaukraternes eller politikernes diktater, vil iværksætterne ikke i nær så høj grad investere her. Hvis det ikke havde været tilladt for Apple at prissætte deres iPad sådan som de ønskede, og de på forhånd havde vist at det ville forholde sig således, så er det dermed mindre sandsynligt, at de ville investere i udviklingen af produktet. Eftersøgningen af området, for at se om der skulle være en profit-oase der, ville ganske enkelt være blevet afblæst i forventning om, at risikoen ikke afspejler muligheden for profit.
...
Det er ikke en løsning at ulovliggøre visse højder af renter på lån, det skubber blot de mest forhippede forbrugere ud på det sorte lånemarked, og det yder ingen tjeneste til de mennesker, der mest af alt har behov for at lære, at deres forbrug, når det udskydes, bliver sødere og større. Det er i stedet nødvendigt at uddanne mennesket i at udskyde sit behov, og denne læring sker bedst mellem forældre og børn, ligesom det skete for mig selv. Det er for mig absolut grotesk at fæstne nogen tillid til, at den største forbruger og gældsoptager, staten, skal betros opgaven at tillære børnene flid og dydighed når det kommer til forbrug af penge.
God fornøjelse.
