Bitcoin på alles læber

Selvom bitcoin ikke officielt kvalificerede sig som årets ord 2017, var det alligevel på alles læber

Simone Christensen,

05/01/2018

Selvom bitcoin ikke officielt kvalificerede sig som årets ord 2017, var det alligevel på alles læber. Kursen på bitcoin steg nemlig markant i det forgange år, hvilket var med til at øge populariteten på den digitale valuta. Pludselig blev bitcoin også noget som de ældre generationer begyndte at interesse sig for, selvom de måske ikke helt forstod, hvad det egentlig går ud på.

Bitcoin er den største af de såkaldte kryptovalutaer. Den digitale valuta blev lanceret i 2008 af den anonyme programmør/programmørgruppe, som går under navnet Satoshi Nakamoto. Bitcoin er decentraliseret, hvilket gør det muligt at sende beløb direkte til en anden bruger. Bitcoin bygger på den revolutionerende blockchainteknologi, som gør det muligt for enhver at følge med i alle transaktioner, som foretages. Mængden af bitcoins i omløb er forudbestemt til at være 21 millioner.

Siden lanceringen for et årti siden har den digitale valuta oplevet en markant værdistigning, og dermed også øget popularitet blandt den almene befolkning. I maj 2010 kunne man købe en bitcoin til en sum af 0,003 USD. I midten af december 2017 var summen for én bitcoin steget til lige omkring 20,000 USD, hvorefter den tog et ordentligt dyk igen. Kursen på bitcoin kan blandt andet følges på: Bitcoin-kurs.dk

At investere i bitcoin er altså ikke for folk med dårlige nerver. Man skal kunne leve med at kursen jævnligt går op og ned, hvilket også er tilfældet for de øvrige kryptovalutaer. Det bliver spændende at følge, om 2018 i lige så høj grad kommer til at stå i bitcoin's  tegn. 

Kilde: