Det er glædeligt, at regeringen vil sænke selskabsskattesatsen fra 25 til 22 pct. i 2014. Det er bare for lidt og for sent - og med "for sent" retter kritikken sig også mod VK-regeringen, der ikke fuldt ud fulgte med de andre små og mellemstore EU-lande, da de sænkede selskabsskatterne op gennem 00'erne.
Det er et faktum, at selv med en 22 pct. selskabsskattesats, vil selskabsskatten i Danmark være (marginalt) højere end i gennemsnittet af de andre små og mellemstore EU-lande, der er på 21,6 pct. i 2013 og 14, se figur her.
Og i over 20 år har Danmark haft en højere selskabsskattesats end i gennemsnittet af de andre små og mellemstore EU-lande, se figur her. Der var et enkelt år, 1999, hvor den danske selskabsskattesats blev sænket til marginalt under gennemsnittet af de andre små og mellemstore EU-lande, men ellers har den danske selskabsskattesats typisk ligget 2-3 procentpoint højere, i de seneste år 3,4 pct. over gennemsnittet.
En lempelse af selskabsskatten er godt for dansk økonomi:
- I en lille åben økonomi er selskabsskattesatsen af betydning for, hvor danske og internationale virksomheder vælger at investere og placere produktion og hovedsæder. Irland - det keltiske mirakel - havde i mange år stor succes med at tiltrække udenlandske investeringer med deres lave selskabsskattesats på 12,5 pct.
- Det er ikke kun pga. international skattekonkurrence, at en lavere selskabsskat er en fordel. Lavere kapitalindkomstskatter betyder højere efter-skat afkast af investeringer, og det fører til øgede investeringer, større kapitalapparat, højere timeproduktivitet og dermed højere reallønninger og/eller konkurrenceevne.
Aktieavancebeskatningen burde være holdt i ro
Det virker kontraproduktivt på effekten, når aktieavancebeskatningen øges i stedet, for så vil den samlede kapitalindkomstbeskatning (selskabsskat + aktieavancebeskatning) ikke falde (så meget), og derfor kan man forudse, at de gunstige effekter på produktivitet og realløn vil blive markant mindre, end hvis man havde holdt aktieavancebeskatningen i ro.
I stedet skulle man hellere have lempet topskatten med 2-3 procentpoint (og selvfølgelig helst helt afskaffet den), for at sikre symmetrien mellem beskatning af kapital- og lønindkomst.
En lempelse af selskabsskattesatsen har kun en meget lille effekt på beskæftigelsen, så det er først og fremmest et middel til at øge væksten gennem højere investeringer og et større kapitalapparat end en vej til midlertidig højere beskæftigelse.
Det går ud over bankaktionærer - og det mest succesfulde erhverv i dansk økonomi
Regeringens udspil har en negativ effekt på bankaktionærer og dermed på pensionsopsparere, der - som vi alle gennem ATP og arbejdsmarkedspensionsordninger - har en vis andel aktier investeriet i banker, for den samlede beskatning af investering i banker bliver øget, når aktieavancebeskatningen forhøjes samtidig med, at selskabsskatten ikke lempes for bankerne.
Givet at banksektoren er de seneste 20 års største succeshistorie med en timeproduktivitet langt over gennemsnittet af andre erhverv, og med en høj vækst i timeproduktiviteten i de forudgående 15-20 år, se figur her, så ligner det økonomisk gak-gak-politik ikke også at ville sænke selskabsskatten for den finansielle sektor. Det er et erhverv med mange højtlønnede og højtuddannede, der betaler store beløb i indkomstskatter, moms og afgifter, som dermed får ringere vilkår end andre erhverv.
Regeringen gennemfører altså en politik, der giver ringere betingelser for den mest succesfulde del af dansk erhvervsliv.
