Danmark: PMI falder i december | Ritzau

PMI (Purchase managers index) faldt i december måned fra 61,5 til 56,6

Uffe Merrild,

07/01/2016

PMI (Purchase managers index) faldt i december måned fra 61,5 til 56,6.

PMI består af en række underindeks, hvoraf faldet i det overordnede indeks drives af nedgang i indekset for nye ordre og for beskæftigelse.

Det betyder sandsynligvis to ting:

1) Opsvinget i 2015, hvor indekset i september var rekordhøjt på 69,0, blev skabt af illusionseffekter. Produktionen blev øget i forventning om større salg. Nu er noget af produktionen lagt på lager og det lager plus løbende produktion skal afsættes til lavere priser end forventet.

2) Beskæftigelsen vil sandsynligvis falde for at nedbringe produktionen mens lagrene også skal afhændes.

PMI er et interessant indeks fordi den indeholder nogle ledende indikatorer og nogle bagudrettede indikatorer. Eksempelvis er beskæftigelse fremadrettet og ordreindgang bagudrettet. Indfris forventningen til salg af varer ikke, kan det betyde at beskæftigelsen har været for høj. Beskæftigelsen stiger før produktionen kan stige, og ordreindgangen falder og afslører at efterspørgselsforventningen ikke kan indfris.