ECB har købt obligationer for 2500 mia kr siden marts

ECBs quantitative easing program har tøffet afsted siden marts. De har nu nået at købe for 2500 mia kr obligationer, og som Ritzau artiklen skriver er de en lille smule bagud i forhold til deres egne planer.

Men det interessante for mig i denne omgang er rent faktisk ikke at de er lidt bagud, eller at pengeforfalskningen antager en størrelse på 2500 mia kr, nej det er noget helt andet.

Længere nede i artiklen står:

Ud over obligationsopkøbene har centralbanken købt såkaldte Asset Backed Securities for 120,9 mia. euro siden 20. oktober sidste år.

Det forklarer en del af stigningen i pengemængderne som jeg havde svært ved at forstå. Ser man på ECBs egne tal, så er pengemængderne steget siden i løbet af sidste år, og ikke fra marts som var deres startdato for quantitative easing.

Nederst på side 1 i figuren C7 er der et plot (prikker) af M3 pengemængden. Ser man på denne kan man se en stigning fra midten af 2014 før QE programmet startede. Denne stigning i pengemængden er givetvis et af opkøbsprogrammerne fra ECB, jeg tror det kan være det program der nævnes i Ritzaus artikel. Det er for mig lidt interessant at få mere viden om hvad vores politbureau for pengeanliggender foretager sig, og jeg havde ikke selv den viden om at ECB havde ført opkøbspolitik før de begyndte deres massive (~8500mia kr) quantitative easing projekt. Derfor forstod jeg ikke hvorfor M3 var steget så meget i tiden før quantitative easing blev sat i søen i marts 2015.

Denne præ-QE politik har givetvis også haft betydning for hvorfor kronekursen begyndte at stige i midten af 2014.

Det er derfor jeg er interesseret i ECB. Danmarks Nationalbank fører fastkurspolitik med ECB, og må derfor til enhver tid være stort set lige så inflationær og manipulerende som vores europæiske pengebaroner.

Hvad angår leden ved at være underlagt EU lovgivningen, så fortsætter denne ind i pengeområdet fordi vi fører fastkurspolitik med ECBs eurovaluta. Ikke nok med at folketinget blåstempler og overimplementerer EU politikernes krumme agurk-, sparepære-, kanel-, gødning- og bisphenol politik, så følger vi med som den lille lykkelige underdog der underkaster sig også på pengeområdet.

Læs artikel

11 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere