I dag begynder finanslovsforhandlingerne

I dag og i morgen holder finansminister Nicolai Wammen (S) de såkaldte sættemøder med Folketingets partier

Claes Theilgaard,

07/10/2019

I dag og i morgen holder finansminister Nicolai Wammen (S) de såkaldte sættemøder med Folketingets partier. Sættemøderne er starten på finanslovsforhandlingerne, og i løbet af i dag og i morgen vil finansministeren sætte partierne stævne for at sondere terrænet og finde ud af, hvad de enkelte partier ønsker af dagsordener og temaer for den kommende finanslov.

"Nu tager vi fat på finanslovsforhandlingerne med alle partierne og de nordatlantiske folketingsmedlemmer. Jeg ser frem til nogle gode møder, og når arbejdet er færdigt, forventer jeg, at vi med finansloven har ført Danmark i en ny og mere retfærdig retning med fokus på velfærd, uddannelse, grøn omstilling og tryghed", udtaler finansministeren om de kommende sættemøder.

Sættemøderne vil finde sted efter følgende plan:

Mandag den 7. oktober
Kl. 8.30: Radikale Venstre
Kl. 10.45: Alternativet
Kl. 12.00: Enhedslisten
Kl. 13.15: Socialistisk Folkeparti
Kl. 14.30: Venstre
Kl. 15.45: Dansk Folkeparti
Kl. 16.45: Det Konservative Folkeparti
Kl. 19.00: Siumut

Tirsdag den 8. oktober
Kl. 8.00: Liberal Alliance
Kl. 9.30: Nye Borgerlige
Kl. 10.15: Inuit Ataqatigiit
Kl. 11.15: Javnaðarflokkurin
Kl. 12.00: Sambandsflokkurin

Kilde: